Sveriges største pinsekirke i økonomisk krise
Filadelfiaforsamlingen i Stockholm havde et underskud på 6,2 millioner sidste år.Filadelfiaforsamlingen som var den første pinsemenighed i Sverige og under Lewi Pethrus ledelse i sin glansperiode med over 7000 medlemmer er nu i alvorlig krise, melder Nya Dagen. Hovedkirken havde et underskud på 3 millioner sidste år, menighedens krise- og rehabiliteringscenter næsten 1 million, og en nystartet hjemmeservice for Stockholms ældre indbyggere gav et underskud på 2,2 millioner i 2002.
Revisorerne har bemærket i regnskabet, at der har været en stor udskiftning i kirkens økonomiansvarlige i det forløbne år. Forstander Sten Gunnar Hedin indrømmer, at han havde kalkuleret med et underskud på hjemmeservicen, men ikke kunne nænne at skære aktiviteten væk. Det bliver dog gjort nu, ligesom 2 af menighedens pastorer overflyttes til andre menigheder.
Et ekstra løft på 2 millioner fra medlemmerne og en udbetalt forsikringssum for en nedbrændt forstadskirke på 5 millioner gør, at regnskabet for 2002 alligevel slutter med et plus