Mennesket bag uniformen
I slutningen af 2. verdenskrig blev flere hundrede ungarske soldater sendt til Vestjylland for at bevogte nazisternes 3. rige imod landgang fra de allierede.
Nogle af dem blev indkvarteret i skolen og andre bygninger i Lønborg-Vostrup sogn. I starten blev de modtaget med skepsis af vestjyderne, men efterhånden opstod der en forståelse mellem vestjyderne og ungarerne.
Det blev klart, at ungarerne i et forsvar imod kommunisterne fra Rusland var havnet i tysk tjeneste.
Ungarerne spurgte den lokale sognepræst Anders Bork Hansen om at arrangere en påskegudstjeneste for dem i Lønborg kirke. Normalt skulle en feltpræst sørge for en katolsk messe, men ungarerne foretrak en dansk præst.
Gudstjenesten den 30. marts 1945 fulgte efter den danske langfredags-gudstjeneste, og alle de lokale kirkegængere valgte at blive i kirken og overvære den ungarsk-tolkede gudstjeneste.
Det stærke budskab om Jesu død og opstandelse, og præstens personlige prædiken til ungarerne ramte dem, så flere brød sammen og græd. Folk holdt hinanden i hænderne, og efter den tid var der en særlig forståelse imellem dem.
Der opstod venskaber, selv om man sprogligt ikke forstod hinanden. En af de ungarske befalingsmænd fik en lokal bogstrykker til at fremstille en dansk-ungarsk ordbog, så de bedre kunne forstå hinanden.
En flygtet ungarer blev fx holdt skjult på en dansk gård. Ligesom man skjulte engelske flyvere, der var styrtet ned for nazisterne.
Da krigen nærmede sig sin afslutning, antydede ungarernes leder Zoltan Vilagi overfor sognepræst Anders Bork Hansen, at de ungarske soldater i tilfælde af en invasion ville stille sig på de allieredes side mod tyskerne.
Bork Hansen var selv med i modstandsbevægelsen og han lod oplysningerne gå videre.
De allieredes invasion skete som bekendt i stedet i Normandiet i Frankrig, og da sejrherrerne kom til Danmark, fik alle tyske soldater besked på at gå hjem til deres eget land. Det samme gjalt ungarerne – til trods for, at der i mellemtiden var indført et barsk kommunistisk styre i Ungarn.
Da ungarerne efter en lang vandring og måneders ophold i en fangelejr i Tyskland endelig kom hjem, blev de forfulgt af de røde regime. Det hjalp ikke, at man fra Danmark sendte bekræftelser på, at de havde haft kontakt med modstandbevægelsen.
I 1956 forsøgte ungarerne at gøre oprør imod kommunismen, men Sovjetunionen indvaderede landet og slog oprøret ned.
De vestjyske venner forsøgte at holde kontakt, men det var svært for ungarerne at fortælle sandheden på grund af kommunisternes censur. Mange breve kom til Vestjylland uden indhold. Censuren havde fjernet indholdet.
Først mange år senere mødtes nogle af vennerne igen. Tiden i Danmark stod for ungarerne som en skøn og fredelig tid, hvor de mødte godhed og forståelse for den situation, de var havnet i.
Journalist Søren Peder Sørensen har genfortalt denne spændende historie. Han har researched historien i alle vinkler og dermed givet et mere nuanceret billede af, hvad der skete under krigen.
Det hele var ikke så sort-hvidt, som det ofte bagefter fremstilles. Der var også mennesker i fjendens uniformer, og nogle af dem var troende ungarere.
Søren Peder Sørensen:
Den Skjulte alliance.
161 sider, illustreret, 249 kr.
Forlaget Spantola.dk
