En god og en dårlig nyhed
Da Jesus fortæller de to vingårdslignelser, befinder han sig på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og farisæerne har netop spurgt Jesus, med hvilken ret han gør det, han gør.
Jesus svarer ikke på spørgsmålet, men fortæller disse to vingårdslignelser, der giver et glimt af, hvem han er. I begge lignelser er vingårdsejeren et billede på Gud. De dårlige arbejdere er ypperstepræsterne og farisæerne. Man hvad er Jesu budskab? Er det hårde og dømmende ord eller gode og opmuntrende ord?
Det er et interessant spørgsmål, som man kan stille til mange andre fortællinger i Bibelen. Blev Adam og Eva jaget ud af haven som en straf, eller ville Gud beskytte dem mod også at spise af Livets Træ? Druknede Gud alle de onde og ugudelige i Noas dage, eller frelste han de 8? Svaret kommer an på, fra hvilken side du ser det. Der er to sider af en mønt. Nogle gange kan vi stirre os blinde på den ene side og glemme den anden.
En tålmodig Gud
Vi læser ofte vingårdslignelserne som en dom over farisæerne. Men teksten har også en anden side. Disciplen Peter har en fantastisk beskrivelse af Gud: ”[Gud] har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” (2. Pet. 3, 9)
I det lys skal hele Bibelen forstås.
Lignelserne om vingården kan virke hårde, men de er også en fortælling om en tålmodig Gud, som ønsker at frelse. Prøv at nærlæse den anden lignelse. ”Han sendte sine folk” (v. 34). ”Han sendte nogle andre folk” (v. 36). ”Til sidst sendte han sin søn” (v. 37). På trods af at de havde slået nogle af hans folk ihjel, giver han dem chance på chance.
Han er tålmodig ud over alle grænser, fordi hans højeste ønske er, at de vil vende om fra deres ondskab. Han satser alt for dem, selv det dyrebareste han har – sin søn. Sådan er Gud!
Det handler om Jesus
Det handler i virkeligheden ikke om, hvorvidt man er farisæer eller skøge. Begge kan gå ind i Guds rige. I den første lignelse fortæller Jesus, at samfundets laveste – toldere og skøger – vil gå ind i Guds rige. Indgangen afhænger af, om de troede på Johannes’ budskab om Jesus, siger han.
I den anden lignelse udvider han gruppen og siger, at ”Guds rige skal… gives til et folk, som bærer dets frugter” (v. 43). Her gælder det ikke bare toldere og skøger, men alle, der har et tæt forhold til vingårdsejerens søn, hovedhjørnestenen, Jesus. Det har været meget ydmygende for farisæerne.
De har kæmpet hele deres liv for at leve rigtigt. De har lært loven at kende og levet efter den. Styret deres økonomi. Lært skriften udenad. Lært at bede. Nu står de der foran Jesus, der roser bedrageriske toldere og syndige skøger og siger, at det bliver dem, der kommer ind i Guds rige og ikke disse fromme farisæere.
Det vindende hold
Vi skal ikke misforstå det. Jesus siger ikke, at et fromt liv er forkert. Hans budskab er, at de mangler det vigtigste af alt: At tro på at Jesus er den, han siger, han er. Guds rige fyldes med mennesker. Pointen er bare, at det er nogle andre, end ypperstepræsterne og farisæerne regnede med, og måske også nogle andre, end du og jeg regner med.
Vi kan også let tænke, at det må være de fromme, dem, der kender deres Bibel og har den rigtige etik, som arver Guds rige. Jeg ville ønske, at Jesus i det mindste havde sagt forhenværende toldere og skøger, men det gjorde han ikke. Han sagde bare: ”Toldere og skøger troede”.
Hvis toldere og skøger kan gå ind i Guds rige, så er der også håb for dig og mig, uanset hvad der er vores situation. Det handler om vores forhold til Sønnen. Jesus siger det så enkelt et andet sted: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort”.
Søndagens tekst: Mat. 21,28-44
De jødiske lederes hykleriske ulydighed
28 „Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: „Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‚Gå ud og arbejd i vingården.’
29 ‚Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud.
30 Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‚Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud.
31 Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?” „Det gjorde den første,” svarede de. „Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør.
32 For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.”
33 „Lad mig fortælle jer en anden historie,” fortsatte Jesus. „Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet.
34 Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham.
35 Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.
36 Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme.
37 Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‚Min søn må de da respektere.’
38 Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’
39 Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
40 Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: „Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?”
41 De svarede: „Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.”
42 Så spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst, hvad der står skrevet: ‚Den sten, bygmestrene kasserede, er blevet selve hjørnestenen. Det er Herren, der har gjort det, og det er forunderligt at se.’?”
43 Og han fortsatte: „Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om.
44De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.”
Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk
