To komikere, der beder til Gud: Casper Christensen og Melvin Kakooza

– Jeg var godt klar over, at mit liv ikke var lykkeligt. Men det jeg gjorde, var så at fylde det med fest og farver, druk og stoffer. Jeg var godt klar over, at noget var galt. Jeg var klar over, at der var et tomrum, men jeg var fuldstændig ude af stand til at finde andre måder at klare det på.

Sådan beskriver komikeren Casper Christensen sin tidligere situation – trods den enorme succes, han oplevede med sine grovkornede film, serier og underholdning.

– Gennem årene har jeg sagt alt det, man ikke må, opført mig grænseoverskridende på mange måder og fortalt om utroskab, kønssygdomme, drukture og skilsmisser, men intet har været så svært at tale om som min tro på, at Jesus er i nærheden, sagde han i 2020 til Ud&Se. Han oplevede Jesus på en meget speciel måde.

Hvad skete der?

– En bekendt fortalte mig, at der var en form for terapeutisk behandling, hvor man brugte et stof, der hedder MDMA (en slags Ecstasy). Stoffet betyder, at patienten har meget svært ved at lyve. Jeg var egentlig ligeglad med terapeuten, jeg ville bare have fat i det her stof. Men efter tre timer med den her terapeut, kunne jeg se, at det, jeg har forsøgt at dulme mit liv med, var helt forkert. Heldigvis viser det sig, at denne terapeut interesser sig for kristendom. Jeg fik det råd at gå ud i naturen og bede en bøn om, at Jesus ville hjælpe mig af med den skyld, der hele tiden plagede mig. På det tidspunkt var jeg åben for, at der er flere ting i verden, som jeg ikke forstår – flere ting, end jeg regnede med. Så jeg besluttede at bede den bøn og se, hvad der skete. Der gik tyve minutter, og så mærkede jeg en varme og en lettelse. En byrde blev løftet af mine skuldre på en måde, som jeg aldrig havde følt før. Selv nu, hvor jeg taler om det, bliver jeg meget rørt. For mig var det en kæmpe forandring. Det kom som en virkelig overraskelse for mig. Jeg måtte tilbage og sige til min familie: Prøv og hør her: Jeg kommer ikke til at stoppe igen. For det her, det er det bedste, jeg nogensinde har prøvet. Det er som at blive fyldt fuldstændig forfra. Og alting er stadig nyt for mig. Jeg er jo ikke kommet fra et kristent hjem. Men jeg arbejder mig stadig fremad.

I kø på Storebæltsbroen

Casper Christensen var inviteret til at fortælle sin livshistorie på en konference, arrangeret af Frikirkenet på Samværket i Kolding. Men netop dén lørdag var der en hændelse på Storebæltsbroen, som betød, at bilerne holdt i kilometerlange køer i flere timer. Konferencieren Mikael Wandt Laursen måtte derfor interviewe Casper Christensen over mobilen på storskærm, mens han ventede i køen. Ved siden af ham i bilen sad hans nye ven, Thomas Hansen, der er præst i Hillsong kirken i København. De mødte hinanden på en café.

– Thomas har betydet, at der altid er en i øjenhøjde, som jeg kan tale med om tro og alt mulig andet, og som ikke pådutter mig noget. Nogle gange får han mig til at se tingene på en ny måde, og nogle gange går det den anden vej. Bibelen har været vores bund, men det er verden, vi har snakket om. Det har været rigtig godt.

Styrken i at tro

– Hvor er du nu i din tros-vandring? spurgte Mikael.

– Jeg be’r hver dag. Jeg bliver til stadighed overrasket af styrken og effekten i det. Et eksempel: Tirsdag aften var jeg ude at spise med et kamerahold, som jeg arbejder med. En 26-årig mand, som jeg kender meget godt, falder ind over bordet og dør foran øjnene på mig. Alle andre røg op. Nogle gik i panik, nogle græd. Men da jeg så, at nogen var over ham, så gik jeg direkte i bøn. Jeg blev klar over, at jeg kunne hjælpe ham ved at bede for ham. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle gøre.
Og heldigvis kom han til live igen, og han har det godt i dag.

– Hvordan har reaktionerne fra dine omgivelser været?

– Jeg har jo den fordel, at det ikke er første gang, jeg kaster mig ud i nye projekter. Ingen har sat spørgsmåltegn ved, hvad jeg har oplevet.
For min hustru var det noget af en omvæltning. Hun giftede sig med en mand, som ejede 3 natklubber og levede et noget andet liv. Og nu sidder hun med en mand, som har skæg, og som beder og har Jesus-figurer i hele huset. Men hendes støtte har været fuldstændig fantastisk.

– Hvad siger du, når dine venner spørger dig om din tro?

– Jeg fortæller min egen historie. Jeg fortæller om at få fjernet noget af al den skyld og skam, vi alle render rundt med.
Jeg siger det, som det er: Hør her. Jeg tror på Jesus, og jeg beder til ham, og det er ham, der skal hjælpe mig igennem.
Jeg oplever, at mange i mediebranchen også tror, men de har svært ved at sige det. Så jeg er glad for, at jeg kom ud med det. For jeg er ikke bange for, hvad folk tænker. Så det er måske min opgave i mediebranchen.

Melvin er også i køen

Intervieweren ringer nu op til en anden komiker, som venter i den samme kø på Storebælt – nemlig Melvin Kakooza. Han er vokset op i en frikirke, hvor det er naturligt at tro på Gud.

– Jeg bliver helt vildt varm og glad, når jeg hører Caspers historie, udbryder Melvin.

– Jeg synes, at troen er det mest intime og private, jeg har. Man kan jo heller ikke forklare nogen, hvor højt man elsker sin ægtefælle. Min tro på Gud er så ægte og intim, og vi har så mange oplevelser sammen. Det er svært at fortælle en tredjepart på en måde, så han ikke bare tænker: ”Jeg skulle nok have været der.”

Melvin fortæller, at han nok ikke havde overlevet sin indlæggelse på sygehuset med hjerteproblemer, hvis ikke Casper og andre havde bedt for ham dengang.

– Hver gang jeg skal tale om min tro, sidder mit hjerte helt oppe i halsen. Engang fortalte jeg, at jeg bad til Gud. Dagen efter skrev Ekstrabladet: ”Melvin taler med Gud.” Og så kan man læse om, hvor mange der synes, at man er skør… Mange mennesker hænger fast i, hvad man IKKE må. Folk siger altid: ”Nå, så må du ikke drikke osv.?” Ting, som måske alligevel ikke er det sundeste for dig, hvis du gør det for meget.

Men andre spørger: Hvorfor er du så venlig overfor alle? Hvorfor er du så glad? Det er den kærlighed, jeg selv oplever fra Gud, som jeg forsøger at give videre. Casper supplerer:

– Når man først er kommet i gang med denne her tros-rejse, så oplever man jo i stedet, at man FÅR noget. Man får gaver. Man får glæder. Man får det bedre. Det er en gavebod!