Teologer er kun gamle støvede mænd
Hvorfor vælger nogle unge at bruge næsten ti år af deres ungdom på at lære græsk og hebraisk, og på at læse i en over 2000 år gammel bog?
Det kunne vi her på ungdomsredaktionen rigtig godt tænke os at vide, derfor tog jeg til Århus for at finde ud af det. Klokken er næsten 14, da jeg stiger af bussen uden for menighedsfakultetet (MF).
Jeg griber mobiltelefonen for at fortælle, at nu er jeg her altså.
Kort efter bliver jeg budt indenfor af to smilende teologistuderende.
ingen drengedrøm
De to studerende præsentere sig kort.
Simon Thidemann er 27 år og har læst på MF siden 2001.
Peter Leif Mostrup-Hansen er 25 år, han har læst på MF siden 2003.
Derefter går jeg i gang med at stille mine spørgsmål.
Hvor længe har i vidst, at i ville læse teologi?
Simon:
– Det har jeg vidst siden jeg gik på HF, det var vel i 1998.
Peter: Ja, det er det samme med mig, det er også siden gymnasiet.
Simon:
– Det er nok de færreste der har det som en drengedrøm.
– Når jeg bliver stor vil jeg være en stor stærk præst, griner han.
andet end præster
Hvorfor lige teologi?
Simon:
– Jeg har vidst lige fra HF, at jeg skulle ud og fortælle andre om Gud. Derfor ville jeg gerne have en grundig gennemgang af Bibelen.
Alle der er vokset op med kristendommen har hørt en milliard million taler, og vi har også næsten alle sammen et eller andet forkert billede, af et eller andet, der har ødelagt noget i vores kristentro.
9 ud af 10 tilfælde kommer af, at en eller anden taler har stået og sagt noget, som man enten har forstået forkert, eller som var forkert og som man så har forstået rigtigt.
Det er et stort ansvar at forkynde.
Jeg gør det også fordi, jeg gerne vil have muligheden for at blive præst i en folkekirke.
Peter:
– Jeg vil gerne ud som missionær. Efter gymnasiet var jeg to år i Peru, hvor jeg underviste missionær børn, og var med i kirkens arbejde.
Jeg synes også, at teologi er spændende og det var jo to meget gode grunde til at læse det.
Er teologer ikke bare gamle støvede mænd, der taler i et sprog vi andre ikke forstår?
– Jo nogle gange, siger de begge og griner.
Peter:
– Det er en udfordring når man læser teologi ikke at blive sådan. Vi vender os til en masse fagudtryk, der ikke bliver brugt uden for teologiens verden, dem skal vi lægge fra os.
– Det handler jo ikke bare om at formidle viden, det handler om et levende ord.
– Hvis det ikke er levende for en, kan man ikke få noget ud af det andet end en masse fakta.
Simon:
– Der er begge typer, der en nogle af de gamle støvede, men faktisk synes jeg også, at nogle af de mest spændende personer i dag har en teologisk uddannelse.
– Men det med formidling er noget der lægges mere og mere vægt på.
– Vi som studenter har snakket meget om det, på det sidste. Vi har bedt om at få noget mere undervisning i kommunikation og formidling.
sindsygt relevant
Er det overhovedet relevant, at bruge næsten 10 år på, at læse i en 2000 år gammel bog?
Peter:
– For den der ikke er troende, er det jo ikke anderledes end at vælge et historiestudie eller et religionsstudie. Det kan måske synes meget snævert og kedeligt.
– Men for den der er troende, som jeg selv, er det utroligt dejligt, at få lov, at arbejde så meget med de skrifter, for det er her igennem Gud åbenbare sig.
Simon:
– Der er sindsygt relevant!
– Helt fra starten er Bibelen jo skrevet for, at vise os, at hvis vi bare lader stå til, hvis ikke der er noget undervisning, så vil vores natur føre os langt væk fra Gud.
– Derfor er det sindsygt relevant, at der er nogen der vier sit liv til, at læse og studere den.
Er Bibelen det eneste sted man kan møde Gud?
Peter:
– Nej, jeg kan også erfare Gud i mit liv, men jeg mener, at ordet har en helt speciel plads i Guds måde at vise sig på.
– Det er jo ikke et tomt ord.Det er ikke bare viden, det er noget jeg bliver glad af, der er følelser i.
Hvad vil I bruge uddannelsen til?
Simon:
– Jeg skal enten ud og være folkekirke-præst, ansættes i Kristeligt Forbund for Studerende, i Indre Mission, i en Valgmenighed eller Ydremission. Jeg kan finde på alt.
Peter:
Jeg er bachlor om to år og så rejser jeg, sammen med min kone, til enten Peru eller Tanzania, som missionær i en to-tre år. Min kone er missionærbarn fra Tanzania.
Bagefter skal jeg hjem og skrive speciale, og så tager vi ud igen.
