Vil samle 100 millioner kristne til bøn for Israel – og jødernes omvendelse

Ca. 1 million beder og faster for Israel en time hver dag i tre uger. Og den 28. maj forsøger man at samle 100 mio. kristne til bøn for Israel. Man beder ikke kun for landets og jødernes politiske sikkerhed, men også for jødernes omvendelse til Jesus Kristus, som Bibelen forudsiger.

Mike Bickle fra International House of Prayer er blandt initiativtagerne.

International House of Prayer IHOP ved Mike Bickle har sammen med andre udsendt et verdensomspændende kald til 21 dages bøn og faste for Israel og Jerusalem i perioden frem til Pinse.

Bedehus Danmark bakker op om opfordringen til at bede for Israel, som netop nu befinder sig i en stor krise. Rakul Kristiansen har udsendt de internationale opfordringer til følgerne af Bedehus Danmark.
Også Lykkeskær Bedehus vil dagligt lægge en andagt op på deres hjemmeside lykkeskaer.dk. Det er også muligt at få denne tilsendt på en daglig mail ved at skrive til Peter Tinggaard, jptinggaard@gmail.com.

Raketangreb og hævn fra Islamisk Jihad

– Israel befinder sig lige nu i en yderst vanskelig situation – pga raketangreb i syd – hvilket udløste en voldsom israelsk mod-offensiv i Gaza, fortæller den messiansk/kristne jøde, Ron Cantor.

– I kølvandet heraf forbereder man sig på en forlænget konflikt, idet Islamisk Jihad lover at hævne de dræbte ledere og civile tab i Gaza. Derfor er skoler, strande og hovedveje til byer og landsbyer i det sydlige Israel blevet lukket, fortæller Ron Cantor, som står for GOD-tv i Israel. Han opfordrer til, at de kristne går i forbøn:
Bed for Israel og befolkningen i Gaza.
Bed om, at Gud griber ind.
Bed om, at vores politiske og militære ledere får visdom.
Bed mod civile tab eller kvæstelser i både Israel og Gaza.
Bed om, at Gud på en eller anden måde vil bruge dette til at bringe frelse til Israel og de arabiske nationer.
Bed om overnaturlig beskyttelse.

Israel står svagt

– Israel er måske i den svageste situation i dets 75 år som moderne stat. Med fjender på alle sider. Hvordan skal vi bede? spørger Succat Hallel, 24/7 Bønnehus i Jerusalem mandag.
Mange millioner af forbedere vil fokusere bøn for Jerusalem og Israel under Esajas 62 Globale 21 Dage med bøn og faste (7.-28. maj 2023). Nogle vil faste på vand, nogle på grøntsager eller juice eller kun tage ét måltid om dagen.

Beder også for jødernes omvendelse til Jesus

Men der er ikke blot en opfordring til bøn for Israels sikkerhed. Rick Ridings fra Succat Hallel lægger op til bøn om jødernes omvendelse – ud fra profetien i Ezekiel 36:22-28:
”’For jeg vil tage dig ud af folkeslagene; Jeg vil samle dig fra alle landene og føre dig tilbage til dit eget land. Jeg vil stænke rent Vand på dig, og du skal blive ren; Jeg vil rense dig for alle dine urenheder og fra alle dine afguder.
Jeg vil give dig et nyt hjerte og give dig en ny ånd; Jeg vil fjerne dit hjerte af sten fra dig og give dig et hjerte af kød. Og jeg vil give min Ånd i jer og tilskynde jer til at følge mine dekreter og være omhyggelig med at holde mine love. Så skal du bo i det land, jeg gav dine forfædre; du skal være mit folk, og jeg vil være din Gud.’”

Stort samarbejde

På grund af den alvorlige krise er flere tusinde kristne organisationer og kirker gået sammen om at mobilisere 1 million troende til at bede og faste for Israel ud fra Esajas kap. 62 fra den 7.-28. maj.
Opfordringen er, at man enten selv eller sammen med 2-3 andre hver dag i denne periode samles i bøn for Israel – i mindst én time.
De store tal på 100 mio. forbedere virker højt. Men International Prayer Center repræsenterer og kommunikerer regelmæssigt med ledere, der fører tilsyn med over 5.000 bønnenetværk. Tilsammen omfatter de 130 millioner troende.

Også samlet bøn for Kina, Mellemøsten og Indien

I december 2022 fortalte de, at lederne af de 130 mio. forbedere vil stå sammen om bøn for samme geografiske områder på jorden fire gange i 2023 i et globalt missionsinitiativ kaldet 110cities.com. (Se Joh. 17:21-23).
Disse 100 millioner bad for Kina den 22. januar 2023. De bad for Mellemøsten den 17. april, de vil bede for Israel den 28. maj og for Indien den 31. oktober. De 3 ugers faste for Israel slutter netop pinsesøndag, den 28. maj.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Initiativtagerne tror og håber, at den fælles verdensomspændende bøn vil sætte gang i de bibelske profetier for Israel og hele landets omvendelse (Apg 3:19) og bekendelse af, at Jesus er Messias (Matt. 23:39). Kun de messianske (kristne) jøder anerkender Jesus som den Messias, Gamle Testamente forudsiger. Det store flertal af jøder i Israel og resten af verden ser Jesus som en jødisk forræder, der er skyld i den forfølgelse, de har været udsat for gennem næsten 2000 år. Men Bibelen forudsiger, at jøderne i endetiden skal omvende sig til at anerkende Jesus.

Se mere om de 3 ugers bøn og faste på: Isaiah62Fast.com.