Fire timers humanitær våbenhvile

Israel har indvilget i en fire-timers våbenhvile fra kl. 15 til 17 onsdag.

Anmodningen om våbenhvilen blev fremsat af FN’s Mellemøst-udsending Robert Serry og vil omfatte dele af Gaza-striben, hvor der ikke er nogen israelske landstyrker.

En israelsk militær talsmand udtaler, at operationerne vil fortsætte uden afbrydelse.

Han siger, at ethvert forsøg fra  Gaza-terroristorganisationer på at bruge den midlertidige våbenhvile til at afskyde raketter mod israelske borgere vil blive besvaret.

En talsmand for Gazas Folke Modstands Komite siger, at den humanitære standsning blev besluttet uden koordinering med palæstinensiske fraktioner i Gaza, og at den derfor er ensidig, og at Gaza-grupperne ikke er forpligtet til at overholde den.

Ifølge Hamas’ talsmand, Sami Abu Zuhri, er “våbenhvilen Israel har erklæret er for medierne og har ikke nogen værdi, fordi den ikke omfatter konfliktområder ved grænsen”.

Idag blev mindst 64 palæstinensere dræbt i Gaza efter midnat og over 110 blev sårede, oplyser sundhedsmyndigheder i Gaza.

En senior militær kilde udtaler, at Israel har ødelagt tre tunneller i de sidste 24 timer, og at der er blevet fundet nye skakter, som er forbundet med andre eksisterende tunneller.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge denne kilde er 20 terrorister blevet dræbt i de forløbne 24 timer, mens luftvåbnet udvidede dets operationer og udførte 200 angreb.

Pansertropper har fundet anti-tank missiler, sprængstoffer og andre våben i en moske i Gaza tidligt onsdag.

Tirsdag var den dødeligste dag hidtil med 128 palæstinensere dræbt, oplyser sundhedsmyndigheder i Gaza


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det samlede antal palæstinensiske dødsofre er steget til 1269, mens 7100 er blevet sårede, oplyser
disse myndigheder.