Undertrykte kristne i Indien beder Storbritannien om hjælp

Evangeliske kristne i Indien har bedt kristne ledere i Storbritannien tale forfulgte kristnes sag overfor den indiske premierminister under dennes besøg i England.
Ifølge Åbne Døre bliver kristne i Indien både slået og dræbt. Især i det nordlige Indien er situationen blevet stadig værre både for kristne og andre minoriteter, siger Vijesh Lall, der er ansat i frihedskommissionerne under The Evangelical Fellowship of India.
Vijesh Lall fortæller om 13 præster, som blev slået, fordi de bad sammen i hjemmet hos den ene af præsterne.
– De blev taget til politistationen, hvor de fik at vide: ’Dette er et hinduistisk land. Jeres type bøn er ikke tilladt.’ De blev først løsladt efter mange timer i arresten, siger Lall. Han opfordrede derfor kristne i Storbritannien til at tale med premierminister Narendra Modi under hans tre-dages besøg i november.
Indien har en befolkning på omkring 1,2 milliarder. Kun 2,3 procent af dem er kristne.