Bliver der aldrig fred?

– Der er frygt i luften, rapporterer Gaby Hochman, (27). Han er netop vendt tilbage fra et besøg i sit anspændte hjemland Israel.
– Alle kender nogen, der er i hæren, og må konstant leve i frygt for, at de aldrig vender hjem, siger han – og tænker på sine to brødre på 18 og 20 år, der er i hæren lige nu.
I Israel har unge mænd militærtjeneste i tre år og piger i ét. Bagefter bliver man indkaldt en måned én gang om året. De to israelske soldater, der blev lynchet i Ramallah, var netop ved at aftjene en sådan måned i hæren. Den ene af dem, en russisk jøde, kom fra Gabys families by.

Gabys yngste lillebror Elad (18) er allerede udstationeret i en lille landsby på grænsen til Vestbredden, hvor han patruljerer.
Selv om Elad selv tager det afslappet og synes det er sjovt at få lov at køre rundt i jeep, så ligger frygten alligevel på lur, især hos hans mor. Hun er af gode grunde konstant nervøs for sine to børn og har givet dem nøje instrukser om at ringe hjem mindst én gang om dagen.
Selv om Gaby var tre år i den israelske flåde, har han aldrig været i samme fare, som hans brødre nu oplever. Risikoen for at komme i kamp som almindelig værnepligtig er meget stor. Det er svært at forstå som dansker.

Gaby og hans familie har tidligere boet i en kibbutz i det nordlige Israel. De tilhører – som kibbutznikker – den venstreorienterede del af Israel.
Gaby fortæller, at den israelske venstrefløj har fået et stort chok med de nye uroligheder. Man er begyndt at tvivle på, om eftergivenhed overfor palæstinenserne nytter.
Men Gaby mener nu stadig, at den eneste mulighed for nogenlunde fred i Israel, er at afgive en del af Jerusalem og forlade de besatte områder. Desuden må de jødiske bosættelser helt fjernes efter hans mening. Men selv om det sker, vil der aldrig blive rigtig fred. Adskillelsen og spændingen vil aldrig forsvinde helt.
– Så længe børn lærer at hade i skolerne, vil man aldrig acceptere hinanden som ligeværdige, konkludere han.

Gaby fortæller, at ingen lige nu er tilfredse med Ehud Barak og hans måde at gribe tingene an på. Israels venstreorienterede mener, at han er for krigerisk, mens de højreorienterede beskylder ham for at være for eftergivende.
Det er ikke et godt udgangspunkt for valget om seks måneder. Gaby frygter, at Sharon fra oppositionen kommer til magten.
– Det vil føre til krig, siger han. Efter hans mening er Sharon langt værre end Benjamin Netanyahu.

Som israeler i Danmark må man se til fra sidelinien, mens der minut for minut sker nye katastrofer i Israel. Men Gaby var også til stede på Rådhuspladsen den dag de danske palæstinensere demonstrerede. Han så til, mens hans nye landsmænd brændte israelske flag og råbte: “Alle jøder skal slagtes” og “Død over Israel”.
– Jeg har set den slags hele mit liv i Israel og på TV, men det er synd, at de tager hadet med til Danmark. Og hvad hjælper det at brænde et israelsk flag? Du ser heller ingen israelere, der brænder det palæstinensiske flag.

Det Gaby frygter mest er den tendens til religiøs fanatisme, der kendetegner mange palæstinensere og ortodokse jøder.
– Situationen i Israel er ved at udvikle sig til jihad – religiøs krig . Så længe krigen er politisk, er det til at leve med, men så snart det bliver religiøst, mister man fodfæstet, frygter han.

– Israel har begået mange fejl overfor palæstinenserne, indrømmer Gaby gerne.
– Man burde fra starten have set dem som en del af Israel. De har slet ikke de samme rettigheder som os og bliver undertrykt økonomisk. Det er på grænsen til apartheid.
– Ikke alt er sort eller hvidt, slutter Gaby af, – men det er umuligt at være neutral. Man er nødt til at vælge side….