Børn ofres på frisindets alter

En daginstitutionsleders reaktion på TV2’s rystende dokumentarprogram om pædofiles misbrug af børn i Danmark og udlandet.Igennem mit arbejde har jeg mødt børn og unge, som ikke har oplevet at deres retsstilling er i varetaget adækvat – børn som med deres tydelige signaler til omgivelserne råber på hjælp, når det gælder seksuelle overgreb fra de voksnes side.Her tales om et dobbelt omsorgssvigt, når selv det professionelle netværk svigter. Som det fremgik af Tv-udtalelsen sidste mandag, ved pralerierne fra de pædofile, så var det fremherskende, mest interessant om, hvor mange børn de havde haft seksuel omgang med og hvem der havde været domfældet m.h.t. seksuel omgang med børn. Det var også forstemmende at høre, hvor lidt respekt der er omkring behandlingsarbejdet i sexologiklinikkerne.
„Det var helt til grin!” blev der sagt. Det er også vanskeligt at forstå, at der kommunalt samarbejdes, idet der favorabelt stilles offentlige lokaler til rådighed til mødevirksomhed. Det er ikke noget nyt.

De pædofile vil legaliseres

Ekstra Bladet bragte et indlæg den 8. maj 1994, med overskriften „Pædofile får kommunal støtte”. Det var Københavns ungdomscentre (KUC), der lejede lokaler ud til pædofilgruppen til en pris af 90.000 kr. for 7 timers mødevirksomhed.
Det hævdes officielt fra Foreningen for de Pædofile’s side, „at de mødes for at støtte hinanden, som har trang til seksualitet med børn, til at være afholdende”.
Jeg tror efter denne udsendelse, at det snarere dækker over det modsatte, nemlig at pædofilgruppen hermed slører virkeligheden og derfor mødes sideløbende, for fortsat at arbejde for legalisering af pædofili, samt at advare og vejlede hinanden i hvordan de fortsat kan praktisere pædofili og udveksle børneporno med mindst mulig risiko for at blive afsløret.
Pædofili er en del af identiteten på samme måde som den homofile eller den transseksuelle, dvs. en abnorm seksuel identitetsdannelse. Det er ikke muligt at gå imod sin „naturlov”. Ligesom den homofile vil opleve det unaturligt at have et heteroseksuelt forhold, og den transseksuelle af al kraft kæmper imod sit „forkerte køn i den forkerte krop”, og derfor lader foretage kønsskifteoperation. Så er den pædofile stærkt tiltrukket af seksuel omgang med børn. Det handler bl.a. her om et lavt selvbillede altså mangelfuld identitet og angsten for nederlag og af ikke at slå til. Derfor undgås seksuel omgang med ligeværdige partnere. Det forklare også i nogen grad vanskelighederne ved behandling. Det er nærmest utænkelig at „bortamputere den seksuelle del”, det er uønskværdigt. Den seksuelle identitet er lige så stærk, som andre identiteter, der spiller med i personens helhedsopfattelse. Det klares ikke med psykologi.
Behandleren, der blev interviewet i Tv-programmet havde heller ikke mange eksempler på virkelig dokumentation på helbredelser. Ja.- undskyld mig, jeg tror, at den eneste behandling, der virkelig kan slå igennem må ske operativt – men det hører jo ikke vort årtusinde til. Næh, det hører tiden til, da man brændte hekse på bålet. Nu brænder bare en anden persongruppe i bålet – nemlig børnene.

Vil børnene selv?

Det fremhæves fra Foreningen for Pædofile, at børnene selv ønsker at medvirke i disse handlinger. Der er her tale om vrangforestillinger og ønsketænkning. Vidnesbyrdene fra de mange børn, som har været trukket ind i disse handlinger taler sit tydelige sprog. Eksempelvis de svenske piger, der efterfølgende i Tv-programmet blev spurgt. Deres reaktioner fortæller klart, at der er sket en dybtgående ødelæggelse for livet! Ofte viser det sig, at de overgribere, der fremstilles i retssalene kan fortælle, hvordan de som børn selv, er blevet misbrugt seksuelt, eller på anden måde har været genstand for voksenadfærd, der har medvirket til abnorm seksuel udvikling. Det sker ikke udelukkende i forbindelse med seksuelle overgreb. Herom en anden gang.
Men de har da ret, de pædofile, når de siger; „at børn er seksuelle individer”, det er de. Ja, helt fra fostertilværelse til død. Men seksualiteten hos børn har et helt andet rum end de voksnes! Dette „overser” eller fortrænger de pædofile helt.
Det er først i puberteten at børnenes seksualitet skifter karakter, og hvis der gribes forstyrrende ind før da, er der fare for at udviklingen fundamentalt slås ud af kurs. Det vidner de „abnormt seksuelle orienteringer” helt klart om.

Børnene trækker det korte strå

Når talen går på de børn, der udsættes for incest og seksuelle overgreb, er det således, at den pædofile planlægger sin forbrydelse over lang tid, netop med et ene formål at undgå vidner til handlingen! Dernæst „købes” eller trues børn til ikke at udtale sig om overgrebet!
Eller der appelleres til børns loyalitet – og dernæst er det specielt for helt små børn, der ikke har sprog, umuligt at sætte ord og begreber på begivenhederne! Det sætter børnene i en særdeles svag stilling i retsalen. Sagen vil altid falde på grund af bevisbyrdens stilling! Det er helt uacceptabelt! Endvidere taler børnenes signaler og symptombilleder sit helt klare sprog og vidner om det „voksenliv” børn i en alt for tidlig alder trækkes ind i. Der kæmpes en heftig kamp fra de pædofiles side for at opnå samme ret og status, som de homofile har opnået for legalisering af deres uhyrlige livsførelse, og desværre ser det ud til, at børnene kommer til at trække det korte strå. Det er et problem, at retsager i forhold til pædofiles overgreb begået mod børn, behandles efter samme skabelon, som i alm. strafferetssager. Der bør defineres en særlig profil for behandling i disse helt specielle kriminelle forhold.

Hvad er incest?

Incest er: „Enhver form for seksuelle overgreb mod børn begået af en person, der uanset slægtsforhold i øvrigt, har en forældrerolle i forhold til barnet, og som misbruger dette afhængighedsforhold på en sådan måde, at der medfører psykisk, fysisk eller seksuel skade.”
Med incest/seksuelle overgreb/misbrug menes: At afhængige og udviklingsmæssig umodne børn og unge trækkes inde i seksuelle handlinger, som de ikke helt forstår, og som de ikke kan komme ud af, eller som de ikke har tilstrækkelig forudsætning til at give sit begrundede samtykke til, eller som krænker familierollens sociale normer. Incest forekommer, når et familiemedlem (dvs. en person, som enten permanent eller midlertidig opfylder en rolle i en magtfuld position) forsøger at tilfredsstille et behov (f.eks. et magtbehov, et behov for nærkontakt, for accept etc.) hos et andet familiemedlem i en mindre magtfuld position, ved at seksualisere dette behov.
Seksulariseringen kan gælde alt fra kærtegn, kys, gentagne verbale ytringer om personens intime og eller andre legemsdele, til oralt, analt og genitalt samleje og masturbation med eller foran ofret. Incest eller seksuelle overgreb er misbrug af magt, hvor en person, man har tillid til, overskrider éns seksuelle grænser. Magten med henhold til seksuel misbrug ligger i, at det holdes hemmeligt, eller de trues.

Hvordan undgår vi misbrug?

Hvis samfundskulturen er baseret på indflydelse og åbenhed, hvor voksne og børn opfordres til at være åbne om sig selv, så bliver muligheden for misbrug minimal.
Når samfundets struktur, filosofi og praksis aktivt tager fat på emner, som fri kommunikation, hvor alle personer i alle aldre og status bliver opmuntret til at lytte til hinanden med respekt, så vil misbrug af magt og seksuelle overgreb i større grad kunne undgås i relationerne mellem børn og voksne, mænd og kvinder, ledelse og ansatte i børneinstitutionerne, og de der driver institutionerne. Men det er klart nok en vedvarende og kompleks opgave. I dagens Danmark udsættes ca. 10% af alle børn mellem 0 og 18 år for incest og seksuelle overgreb dvs. ca. 125.000 børn. Langt de fleste overgreb sker i familienetværket, dvs. forældre, nære slægtninge, og i børnenes liv uden for hjemmet.

Børn er ikke containere

Hvis ikke politikkerne tager de nødvendige forholdsregler med en særdeles målrettet og restriktiv politik. Og hvis ikke retsvæsnet indpasser undersøgelsesarbejdet og retsproceduren, og tager højde for de særlige forhold børnene lever og lider under og med respekt lytter til deres historie, så lades børnene alvorligt i stikken! For så længe et barn kan betragtes, som en container man kan fylde med al slags „affekt-affald”, vil det ikke ændre sig i den „sorte pædagogiks praksis”. Man vil fortsætte med at blive overrasket over øgningen af psykoser, neuroser, rusmisbrug og narkomani blandt de unge.
Vi vil blive oprørte over seksuelle perversioner og voldshandlinger og træne os op til at betragte massemord og selvmord som en uundgåelig del af livet!