Børn besøgte himlen

Børnene fra “Fristadsskolan” i Sverige havde aldrig oplevet noget lignende. På en ganske almindelig morgensamling blev de bortrykket til himlenEnglebesøg og syner og drømme om himlen – om Gud selv og hans engle, om sundhed og skønhed langt ud over det jordiske, om gensyn med nære slægtninge – sådan noget hører vækkelsestider til. Når Guds Ånd besøger jorden, bliver det usynlige synligt.Er der virkelig en himmel? For seks børn på den kristne friskole i Uddevalla nord for Gøteborg, som under en morgensamling i 1997 oplevede at de var i himlen, er der ingen tvivl.
– Det er 4 år siden, men jeg kan stadigvæk mærke jorden og græsset i himlen under mine fødder, siger Mikael, der nu er 14 år.
Alle kan ikke huske himmelbesøget lige så tydeligt som Mikael, men alle ved med sig selv, at de var med i noget, som er umuligt at glemme.

Vinterhalvåret 1997 havde været en hård sæson for 4. Og 5. klasse i “Fristadsskolan”. Klassen var et rod og både elever og “frøken”, som klasselæreren blev kaldt, havde været meget syge. Denne solrige torsdag i marts havde alle ondt et eller andet sted og ønskede forbøn på morgensamlingen. “Frøken” – Martina Johansson – havde kun været kristen et år, og syntes det ville være dejligt med støtte i forbønnen. Anita Barker, en erfaren sjælesørger og en af initiativtagerne til den kristne friskole i Uddevalla, var netop på besøg og ville gerne hjælpe.
De slog sig ned på sofaen bagerst i klasseværelset. Martina klimpede på guitaren – lovsange som dukkede op af barndomsminderne. Anita begyndte at bede for børnene, en for en. Det var tydeligt at noget særligt var på færde. Et par af de 10-årige begyndte at le, nogle begyndte at græde. Nogle af børnene sank sammen og blev liggende på gulvet med lukkede øjne, som de sov.
Denne meget specielle dag blev morgensamlingen, som kun plejer at vare i et kvartér, ved hele formiddagen. Et par af børnene satte sig efter en stund ved sine borde og begyndte skolearbejdet. Men de andre sad eller lå tilbage på gulvet – mens de lo, græd, eller blot var helt stille. Et par af børnene fortalte “frøken”, at de var blevet raske. En af pigerne rejste sig ikke en gang, da det var spisepause. Efter middagspausen bad Martina eleverne om at skrive det ned, de havde oplevet.

Da Martina lidt senere læste børnenes stile igennem, kunne hun til sin store forbavselse konstatere, at seks ud af femten børn fortalte det samme: De havde været i himlen! Et par af dem havde endda set hinanden i himlen. Alle havde mødt Jesus og engle.