Fastens åndelige betydning

At faste er at bede med hele sin krop. Fasten har to hovedfunktioner:At faste er at bede med hele sin krop. Fasten har to hovedfunktioner:1. Faste styrker bønnen hos Gud
I oldkirken sagde man, at faste og almisse er bønnens to vinger. Faste løfter vore bønner op til Gud og forløser Guds kraft ind i det, vi søger Gud for. Vi viser Gud, at vi sætter hans vilje højere end vor egen fysiske magelighed. Vi har i Bibelen eksempler på, at faste kan bane vej for Guds nærvær, Guds helbrende kraft, Guds beskyttelse, Guds planers fuldbyrdelse, Guds vejledning, Guds åndsudrustning af sine tjenere, udfrielse fra onde ånder, folkets omvendelse m.m.

2. Faste styrker bønnen hos den bedende
Faste kan være en hjælp til at intensivere den bedendes fokus og koncentration.
Først og sidst må Gud selv være i fokus, så at fasten bliver en rettethed mod Ham som udgangspunkt og centrum for hele vor eksistens.
Bruddet med normal kropsrytme og rutinemæssighed er en konstant påmindelse for den bedende om at søge Gud i en bestemt tidsperiode, kort eller lang.
Faste kan hjælpe til udholdenhed i bønnen og kan også give mere tid til bøn, afhængig af om man er sammen med familie under måltiderne eller ej.
En tid i faste renser den bedendes sind, ikke pga. fasten i sig selv, men pga. det bønnesamvær med Gud, som bør ledsage fasten. Når vi er stille, hører vi bedre fra Gud. Nar vi hører fra Gud, vokser troen. Når troen vokser, styrkes bønnens autoritet, og bjerge kan flyttes.

Fastens kendetegn

1. Sorg
Faste nævnes flere gange i Bibelen sammen med gråd eller andre udtryk for sorg, f.eks. at klæde sig i sæk og aske (Sl. 35,13f; Sl. 69,11f, Neh. 1,4; Ester 4,3; 9,31). En dyb bevæggrund for at faste er Guds sorg over frafald og sekularisering i kirke og samfund. Den fastende delagtiggøres i Guds smerte og kender også sønderbrudthed over sit eget ufuldkomne liv. Sorgen vendes i fasten til helhjertet bøn om Guds indgreb, så Hans rige kan komme og sorg blive vendt til glæde.

2. Glæde
At faste og at feste knyttes sammen i Zak. 8,19. Den fastende faster fra legemlig føde, men indtager et åndeligt festmåltid, der styrker det indre menneske. Det var under Jesu 40 dages faste i ørkenen, at Han talte om at leve af hvert ord, der udgår af Guds mund (Matt. 4,4). Styrket i sin ånd vendte han tilbage fra ørkenen.

Svar på spørgsmål om faste

Af Ole D. Madsen

Hvad er faste?
Faste er afholdenhed fra at spise og evt. drikke, hvile, søvn, omgang med mennesker og andet, der hører til livets behov.

Hvorfor faste?
Det står i Bibelen, hvor man gjorde det under flg. omstændigheder:

1. Offentlig sorg og konflikter

2. Private konflikter.

3. Når der opstod farer.

4. Sammen med bøn.

5. Ydmygelse.

6. Medfølelse med andres nød.

7. Ordination af tjenester.

8. Bekendelse af synder.

Den rette faste har mange velsignelser:

1. Herredømme over legemet og dets krav (1. Kor. 9,24ff)

2. Autoritet i den åndelige verden (Matt. 17,21)

3. Faderens opmærksom- hed. Jesus giver et vidun- derligt løfte i Matt. 6,18: „Og din Fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”.

Hvor længe skal man faste?
Dette varierer i Bibelen fra én nat (Luk. 6,12) op til 40 dages faste (Moses og Jesus og sikkert også Elias). Når vi skelner mellem faste uden vand og med vand, og at faste uden vand kun må finde sted i 3 dage, er det pga. Esters Bog (Est. 4,16).

Hvordan faste?
Man spiser lidt mindre i dagene inden, nedtrapper især kaffe, for til sidst at indlede fasten med kun at drikke saft eller vand. Når man så er færdig med fasten, optrapper man igen, afhængigt af hvor meget og hvor længe man har fastet.