Gud kan vende alt mørke til noget godt!
Gretha Axelsens verden styrtede ikke sammen, da hun fik konstateret brystkræft, men da hun blev sagt op efter mere end 20 års arbejde. Nu er hun helbredt og har fået et nyt arbejde!Det gik hende så meget på, at hun selv tror, det gjorde hende mere modtagelig for sygdom, og allerede en måned efter, i pinsen 1999 opdagede Greta, som hele sit liv aldrig havde været syg, en rimeligt stor knude i brystet.
Greta deler et lille rækkehus med Marvel Gulbrandsen på Voldumsvej i Rødovre. De er begge to norske og involveret i kristent arbejde, Immigranthjælpen, som støtter Ida Nudels arbejde i Israel blandt russiske immigrantbørn. Men i pinsen 1999 var Marvel i Norge for at se til sin mere end 90-årige mor. Greta var alene med reaktionen over den opdagede knude, som hun selv fornemmede var farlig. Hun spekulerede meget over, hvordan hun dog skulle komme igennem denne pinse helt alene. Men så kom hun til at se et sangprogram fra Norge i fjernsynet, et program med vækkelsessange.
– Jeg blev så glad og velsignet over at høre disse skønne toner, at jeg måtte gå rundt i stuen og prise Gud. Det hjalp mig!
– Men jeg følte dog, at det var nødvendigt at gå til læge og få foretaget mammografi og ultralydsscanning. Resultatet var alarmerende, og det førte til, at lægen sendte en hasteindlæggelse til sygehuset. Her var der imidlertid sket det mystiske, at mine røntgenbilleder såvel som min hasteindlæggelse var forsvundet, og der gik nogle uger, uden at der skete noget som helst. Man kunne ikke finde mine papirer. Den slags tager selvfølgelig på en, og min læge insisterede til sidst på at sende en bil efter mig og få mig indlagt akut.
– Det var noget af et tilfælde…. jeg vil selv kalde det et mirakel, at den nye akutmodtagelse netop den dag blev indviet, hvorfor amtsborgmesteren var til stede. En nær ven, Hilda, som var med mig, kendte hende fra en tidligere lejlighed og gik direkte hen til hende og spurgte, om hun kunne huske hende. Hun fortalte om, hvordan jeg var blevet lagt til side i systemet… blevet borte, og amtsborgmesterens reaktion kom omgående: “Den slags må ikke ske”!
– Så gik det hele pludselig stærkt. Det viste sig, at de havde modtaget min klage, og den ottende juli blev jeg opereret.
Der var to store kræftknuder og to forskellige typer kræft samt spredning til lymfekirtlerne. Af 18 var 15 ondartede.
De fjernede brystet, og jeg fik efterbehandling i seks måneder med kemoterapi samt 24 strålebehandlinger, der strakte sig over 5 uger. Jeg var igennem hele turen med at tabe alt håret og få paryk…. to helt ens, som jeg skiftede med, og ingen så mig nogensinde uden, bortset fra parykmageren. Det var en barsk omgang. Men ved Guds hjælp og venners forbøn, oplevede jeg en fantastisk omsorg. Der kom breve fra alle mulige steder. To af dem fra en mand i Danmark og en kvinde i Norge, kom netop den dag, jeg fik at vide, at jeg havde kræft, og det var fra to mennesker, som jeg ellers aldrig skriver sammen med. De havde næsten samme indhold. Det var fra nu helbredte kræftpatienter, som havde gennemgået både operation og behandling og nu følte de, at de måtte skrive til mig og få mig til at forstå, at Gud har omsorg for os..
Jeg må indrømme, at jeg var meget dårlig af kemoterapien, men jeg har to nære venner, der er sygeplejersker, Britta og Joan, som trådte til og kom og gav mig nogle indsprøjtninger, så bivirkningerne blev lindret. Det klarede de gennem et halvt år. Efter 5 uger med strålebehandling, fik jeg en tredje grads forbrænding. Hele tiden oplevede jeg Guds omsorg, og hvis jeg skal se tilbage, ser denne tid som noget godt og positivt, der gav mig anledning til at ændre mine prioriteringer.