Hvordan ser fremtiden ud for de kristne forlag?
De kristne forlag er i krise. Nogle af dem er dog så heldige,
at de har et bagland til at dække underskuddet. Mønsterbryderen
er Forlaget Scandinavia, der nu for alvor er kommet ind på det
profane bogmarkedTV, video og internet – og ikke mindst sidste års pinsepakke – er ved at tvinge “bogen i knæ”. Det gør det nødvendigt at omstrukturere og finde nye måder at afsætte produkterne på. Da bogmonopolet blev brudt tidligere i år, fik Forlaget Scandinavia mulighed for at komme ind i supermarkeder og kiosker med Børnebibelen.
Den danske afdeling af Forlaget Scandinavia har givet underskud i mange år – og år 2000 var heller ikke noget at råbe hurra for, får vi at vide fra afdelingsleder Preben Andersen.
– Men i år ser det ud til at vende, bedyrer han. Årsagen er, at de er begyndt at komme ind på det profane marked.
– Det er jo tosset, at vi hele tiden bombarderer den ½ pct. af befolkningen som er kristne i forvejen, og som – har jeg fundet ud af – egentlig ikke læser særlig meget.
Det er lykkedes for Scandinavia at få deres 30 binds børnebibel ud til en supermarkedskæde. Det samme gælder nogle romaner med kristent islæt. Og Cliff Richards vidnesbyrd “Ærligt Talt” ligger nu i DSB kioskerne landet over. Den sidste udgivelse, serien “Ladt Tilbage”, er bl.a. at finde i Føtex. Forlagsdirektør Jørgen Vium Olesen kan senere supplere med at der også er solgt 3000 børnebibler til bogdistributionen Bogpa.
– Der er en snært af evangelisation over det her, fortsætter Preben Andersen begejstret.
De fleste kristne forlag drives bevidst med underskud, men det vil vi ikke. Vi skal ikke dukke nakken som kristne. Vi vil ha overskud.
– Jamen, ellers lukker man jo. Man er nødt til at have et lille overskud til uforudsete udgifter.
Hvad vil i gøre, hvis I får et stort overskud?
– Udgive noget af det, som ikke er så nemt at sælge. Vi har bøger på bedding, som vi skal være glade for sælger i 300 eksemplarer. Men de fortjener at komme ud. Så det må et evt. overskud skulle bruges til, slutter Preben Andersen og afslører at den næste satstning på det profane bogmarked er Bibelen på Hverdagsdansk