Kælderen Køkkenet, Klasselokalet Kirken

Børneklubber er lige så forskellige som ledernes personlighed og de eksisterende muligheder, viser en rundturJeg har været rundt og besøge flere forskellige klubber, og her vil jeg fortælle om noget af den mangfoldighed, jeg så. Jeg håber, at det kan inspirere dig til, hvordan du kan være med i klubarbejdet, i bøn, som medarbejder eller ved at give støtte.

En af de første klubber, jeg besøgte, var i et privat hjem i Bjæverskov. På døren ind til kælderen hilste et skilt mig velkommen til BØRNEKLUBBEN. Indenfor var lederen, Lis, i gang med at gøre klar. Her startes klubben altid med, at der spises boller, som bedstemor har bagt. Børnene begyndte at komme, og de fandt selv deres stjernekort, som har deres faste plads i det lokale, der er blevet indrettet til klub. I alt kom der 6-7 stykker. Den yngste var 6 år, den ældste 11 år og de fleste 8-10 år. De fleste fra ikke-kristne hjem.
Dengang klubben skulle startes op, var der kun lederens to egne børn plus to børn, der havde kommet i en klub i en nærliggende folkekirke. De fire børn inviterede deres kammerater med, så nu er der mange flere børn, der kommer i klubben.
Da alle var ankommet og bollerne spist, blev der valgt én, som den dag skulle bestemme programmets rækkefølge. Pigen, der blev valgt, bestemte, at vi skulle starte med bøn. Alle børnene havde bønneemner, der blev skrevet ned på en liste. Herefter sang vi og legede en leg, der gik ud på at åbne en Dumlekaramel med kniv og gaffel, mens man havde hue og vanter på. Bagefter var der en quiz, hvor børnene fik mulighed for at øve sig i at finde rundt i Bibelen. Til sidst blev der læst højt fra en bog, mens børnene tegnede. Der blev ikke undervist i nogen bibeltekst, da lederen ikke kunne overkomme at forberede en bibeltekst hver uge. Det er godt at være flere ledere, så man kan skiftes til at undervise børnene. Det tager tid at forberede en bibeltekst, men det er lige så vigtigt at forberede sin bibeltekst, som at præsten tager tid til at forberede sin prædiken

I Islev bliver der også holdt klub i en kælder. Ligesom i Bjæverskov er klubben startet med lederens egne børn og deres venner. En pige bliver hentet i børnehaven for at kunne være med til klub. Børnene her er lidt yngre end i Bjæverskov. I alt kommer ca. 11 børn, og der er tre ledere. Lena, som bor i huset, kommer hver gang, og de to andre ledere kommer på skift.
På en seddel i kælderen hænger resultaterne fra klubbens sidste melodigrandprix. „Over bjerge, gennem dale” har flest stemmer, og derfor er det den sang, klubben startes med hver eneste gang indtil næste melodigrandprix. Børnene kan lide at synge og vil meget gerne holde de illustrerede sange. Ved bøn bliver der bedt for alt muligt:
Katte, bedsteforældre og eksaminer, og flere af børnene har frimodighed til at bede højt. Lederne skiftes til at undervise og ofte bruges flonellograf-billeder til at gøre det mere spændende. Under teksten om Josef, der bliver smidt i brønden af sine brødre, bliver der stillet flere spørgsmål. Børnene vil have det, de lærer om Gud, til at passe sammen med det, de oplever i deres hverdag. Til sidst fik børnene kage og lavede et aktivitetsark, der handlede om Josef.
Da klubben var slut, evaluerede lederne kort, hvordan det var gået og planlagde en forestående skovtur, som klubben skulle på.

Anette Hummeluhre havde ingen særlige forudsætninger for børnearbejde, men hun kom i kontakt med børnene på sin vej, da de var interesseret i hendes barn på to år. Det resulterede i, at hun startede en børneklub i sit køkken. Børnene, hun havde lært at kende, inviterede deres venner med, og nu kommer 9-13 børn trofast. Derfor er der god brug for de to andre ledere, der er kommet til. Når børnene kommer, får de stjerner, de bliver undervist i Guds ord, og man beder sammen. Til sidst leges der. Anette siger, at den største glæde ved at have klub er at se, hvordan børnene forstår mere og mere og selv kommer med bønneemner.
Ingen af børnene kommer fra kristne hjem, og derfor er der planlagt en grillfest for at lære forældrene at kende.

I Allerød er der en klub, der startede i et privat hjem, men den er vokset så meget, at den blev nødt til at flytte ned i kirken. De to ledere, Laura og Rohna, havde begge gået med tanker om at ville starte en børneklub, og da de lærte hinanden at kende, kom klubben hurtigt i gang. De inviterer naboernes børn, og deres egne børn inviterer deres venner med. Nu er der 12-15 børn, og de fleste er fra kirke-fremmede hjem. Der bliver tænkt kreativt i denne klub. Nye quiz-idéer næsten hver gang og mange andre sjove påfund.
Som i mange andre klubber, hvor der kun er kvindelige ledere, kommer der kun få drenge. Drengene har brug for en mand at se op til. Der er brug for mange flere mænd i børnearbejdet.
Det bedste, siger Laura, er at mærke, hvordan børnene længes efter Gud og stiller spørgsmål, når der er bibeltekst, men også at se hvordan flere af børnene virkelig har lært Gud at kende. En mor til en af pigerne har også været med i kirke og er meget interesseret.

I Fredensborg og Humlebæk er jeg med i to klubber, der bliver holdt i klasselokaler, vi har fået lov til at låne af kommunen. Da man besluttede, at klubberne skulle starte, kendte man ingen børn, men man gik ud på gaden med indbydelser og inviterede de børn, man mødte.
Børnene og deres forældre kender skolen og er derfor trygge ved stedet og har let ved at finde, hvor det er.
Engang imellem går vi også ud på sportspladsen og spiller rundbold. Der kommer altid nogle børn forbi, som gerne vil være med, og på den måde lærer vi flere børn i området at kende.
Programmet i klubben er et normalt klubprogram, og nogle af børnene spørger tit: ,,Hvornår skal vi høre om Gud?” At have klub i et klasselokale er en god løsning, hvis man ikke har plads i sit hjem eller gerne vil holde klub i børnenes nærmiljø.

I to folkekirker i Herlev og Holbæk bliver der holdt børneklub. Her kommer kirkens egne børn men også nogle af deres venner fra kirkefremmede hjem. Det er klubber med gang i, og der kommer mellem 20 og 30 børn. Begge klubber har eksisteret i over 10 år.
I Holbæk starter alle børnene med at være samlet. Udover de fire ledere, som er med i klubben, kommer der en og leder sangen med børnene. Herefter deler de sig. Den mindste gruppe har et almindeligt klubprogram med bibeltekst, bibelvers og quiz. Den store gruppe, dem på ca. 11 år og ældre, har en dramagruppe. Denne gruppe er opstået, fordi klubben har oplevet, ligesom mange andre klubber, at når børnene bliver 10-11-12 år gamle, holder de op med at komme. Den dag, jeg var der, blev dramagruppen delt i mindre grupper, som hver fik en lignelse, de skulle dramatisere. De læste stykket i Bibelen, snakkede om hvad det betød, øvede sig og opførte det for hinanden. 1-2 piger, som er for gamle til at komme i klubben, er blevet hjælpere/ledere i denne drama-gruppe.
En anden børneklub prøver at integrere børnene i kirkens juniorarbejde og tilbyder at hente og bringe børnene for forældrene. I Allerød har de startet en juniorklub.

I Ølstykke besøgte jeg en klub, der bliver holdt søndag formiddag samtidig med gudstjenesten. Børne-arbejderne har en nød for de kirkefremmede børn, men ikke kræfter til at holde mere end ét ugentligt arrangement. Derfor har de valgt at omdanne deres søndagsskole til en klub. Hver sommer holder de en teltkampagne i fem dage og får på den måde kontakt med børn fra området.
Det er forskelligt, hvor mange kirkefremmede børn der kommer. I nogle perioder kommer der slet ingen, og i andre perioder flere, men hvert enkelt barn er værdifuldt for Gud. Børnene bliver undervist og lærer bibel-vers udenad – det er noget, som både kirke-vante og kirke-fremmede børn har brug for. Der holdes quiz, spises kage og leges. Der er fire ledere, som er der på skift to og to. Selvom man ikke har mange kræfter, kan men godt række ud.

Jeg er ikke i tvivl om, at alle disse klubmedarbejdere gør et værdifuldt stykke arbejde med evighedsværdi. Det er ikke altid let at holde klub:
Nogle mangler ledere, andre mangler børn, nogle har problemer med disciplinen, og andre ser få frugter af deres arbejde. Men der, hvor Gud arbejder med, er vores arbejde aldrig forgæves.
Vil du gerne være med til at bede for nogen af disse klubber? Vi har en bedeliste, som du kan få tilsendt ved at ringe til f.eks. Evangelisk Børnemissions kontor (tlf. 48 48 35 46). Har du en børneklub, som du gerne vil have stående på vores bedeliste, så ring ligeledes til os.