Kirkeminister på tynd is

Johannes Lebech mener, at kirken ad åre skal indføre et vielsesritual for homosexuelleDer er lagt op til et nyt kirkeligt slagsmål efter, at kirkeminister Johannes Lebech i Berlingske Tidende har meldt ud, at han mener, kirken ad åre bør indføre et vielsesritual for homoseksuelle– Jeg går meget ind for partnerskabet. Og jeg vil ikke afvise, at Folkekirken kan lave et egentligt ritual om ti år. Så har præsterne også fået nogle erfaringer for, hvor stort ønsket er, og hvilket ritual der vil være passende, siger han til Berlingske.
Ministeren haler dog prompte i land ved at sige, at han betragter den nuværende praksis, hvor bøsser og lesbiske kan blive borgerligt gift og siden få en gudstjenstlig markering af deres forhold, som et godt kompromis.
Lebech mener, at det ganske vist er utilfredsstillende for kristne bøsser og lesbiske, men de må kunne leve med, „at vi i en årrække har et lidt mere individuelt system, hvor det er de enkelte præster, der siger, hvordan det skal være.”
Da sagen sidst var oppe at vende i ‘97, afviste biskopperne kirkelig vielse af homoseksuelle, selv om de samtidig tog afstand fra fordømmelse af mennesker, der lever i registreret partnerskab.