Ringenes Herre er global forkyndelse

Kirkerne forspilder en stor chance, hvis de ikke følger op på film-succesen Ringenes Herre, mener ekspert i engelsk litteratur
Når biografgængere over hele verden i denne tid sætter sig tilrette i biografsalen med popcorn og cola, tror de, de skal i biografen. I virkeligheden er de til gudstjeneste. De ved det bare ikke.
Det mener Hans Hauge, dr. phil. og lektor i engelsk på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med engelsk litteratur og tøver ikke med at kalde Ringenes Herre forkyndelse.
Global forkyndelse, endda, for i denne tid findes der stort set ikke en landsby i hele den vestlige verden, hvor filmatiseringen af Tolkiens bog Ringenes Herre ikke er samtaleemne mindst én gang om dagen.
En meget effektiv markedsføringskampagne gennemført af den Hollywoodske filmmaskine har gjort Ringenes Herre til en film, som både hvermand og den kongelige familie har en mening om.
Og det bør de kristne være glade for, mener Hans Hauge. Det er nemlig et signal om, at der ikke er problemer med at forkynde evangeliet i vores tid – når man bare ved, hvordan man skal gøre.
– Der er ingen tvivl om, at historien om Ringenes Herre er forkyndelse. Det er indirekte kristen forkyndelse, fastslår Hans Hauge.

Ringenes Herre er en eventyrfortælling om kampen mellem det gode og det onde. Den britiske professor Tolkien skrev historien under anden verdenskrig, men der skulle gå mange år, før bogen fik et gennembrud ud over særlige kult-kredse.
Tolkien levede en forholdsvis anonym tilværelse som professor på Oxford University i England, hvor han fandt sammen med en anden kristen forfatter, C. S. Lewis. Som professor var han bestemt ikke med i det gode selskab.
– Han lavede så lidt, at han ville blive fyret, hvis det var i dag, konstaterer Hans Hauge tørt.
Tolkien var katolik og fandt sig dårligt tilrette i den moderne verden.
Han var både konservativ og reaktionær, og hans bøger udfolder et univers, som er helt forskellig fra den moderne verden.

– Både Tolkien og C.S. Lewis var helt ude af trit med samtiden, og ingen i de toneangivende kredse i litteraturens verden tog dem det mindste alvorligt. De skrev bøger, som man ikke kunne placere, fortæller Hans Hauge.
– I mine opslagsværker om engelsk litteratur kan jeg ikke finde Tolkien omtalt en eneste gang. Det er særdeles interessant, hvordan det kan gå til, at noget, som ikke er en del af litteraturhistorien, kan få et så stort gennembrud.
I 50’erne blev Tolkien stort set kun læst i missionskredse i Danmark. I 60’erne opdagede hippiebevægelsen fortællingen om Ringenes Herre, og senere forelskede den politiske venstrefløj sig i dem.
Derefter fik de status som kultbøger blandt en stor gruppe unge over hele verden, der levede sig ind i eventyruniverset og lavede rollespil med blandt andet Ringenes Herre som inspiration.
– Det er klart, at bogen for nogle blev en slags erstatningsreligion, og Tolkien var selv bekymret over, at hans bøger blev brugt på den måde. Men det kunne han jo ikke gøre så meget ved, siger Hans Hauge.
Tolkiens bøger indeholder også en barsk samtidskritik og tilbyder en nødvendig flugt fra en grå og trist verden.
Men Hans Hauge understreger, at forfatterskabet for Tolkien var en måde at forkynde på.
– Tolkien sagde: Det er ikke sådan, at evangeliet er et eventyr, men evangeliet gør, at eventyr er sande. Det er nemlig evangeliet, der gør, at det til sidst ender godt.
Sammen med C.S. Lewis diskuterede Tolkien, hvordan man kan forkynde evangeliet i litteraturen.
– Det skal ske uden, folk opdager det. Ellers afviser de det som kristen propaganda.
Men hvad hjælper forkyndelsen, hvis folk ikke opdager den?
Og hvad hjælper det at være til gudstjeneste i biografen, hvis folk ikke finder ud af det?
– Det skal de nok finde ud af. På et tidspunkt begynder de at tænke, og så…svarer Hans Hauge.

Hans Hauge er forundret over, hvordan Ringenes Herre kan få så stort et gennembrud, når litteraturhistorien har valgt at overse værket.
En af forklaringerne er måske, at det er en fortælling, som vi bruger til at forstå krigen med. Ringenes Herre blev en bestseller i USA under Vietnamkrigen, og nu er verden igen i en slags krig.
En anden forklaring kan være, at det hænger sammen med en generel mere åben holdning over for Gud i litteraturen.
– Ringenes Herre er ikke modernistisk, ikke realistisk. Samtidig er den fra 1950’erne og meget kristen. I 50 år har lærere forsøgt at holde det væk fra børnene, men nu er det her. Det passer overhovedet ikke til tiden, men man har ikke kunnet holde det væk, og jeg kan ikke forklare hvorfor, siger Hans Hauge.
Han vil ikke udelukke, at han selv vil holde forelæsning over Tolkien på et tidspunkt.
Den skulle i så fald have titlen “Indirekte forkyndelse” og blandt andet komme ind på Tolkiens forbindelse til Grundtvig, som han delte interesseområde med. Begge var eksperter i den nordiske mytologi.

Hans Hauge mener, at kirkerne nu har en enestående mulighed for at følge op på den globale forkyndelse af evangeliet.
– Forkyndelsen kommer ikke fra de officielle kanaler. Den kommer ikke fra kirken, men man kan ikke afvise, at det er en god måde at forkynde på.
Det burde kirkens folk tænke lidt over, mener Hans Hauge.
– Hvordan kan man kirkeligt gå videre i samme spor, spørger han og foreslår, at man for eksempel bygger konfirmandundervisning op om fortællinger som Ringenes Herre.
– Hvis man ikke følger op på det her, har man forspildt en chance. Her er i høj grad noget at knytte an til.