Søndagsskolen for livets skyld!
Balloner i masterne og langs teltdugen, flagalléer mod indgangene, spændte og velforberedte arrangører og feststemte mennesker i alle aldre danner rammen om Søndagsskolernes sommerstævneVraltende, vinkende og vigtig kommer Søndags skolernes maskot Peter Kanin ind i det store møde telt på Lystruphave Bibelcamping.
Rygterne er løbet i forvejen om, at Peter Kanin ikke vil være i stand til at klippe snoren over, da han efter sigende skulle være svømmet over Store Bælt fra Sommerstævnet i Valby. Kræfterne holder, Peter Kanin klipper, og sommerstævnet er i gang.
Sommerstævnet på Lystruphave er det 3. og sidste i årets Sommerstævne kampagne. Også Indre Missions Bibelcampinger på Bornholm og i Valby har haft besøg.
Ud over mødet med børnenes yngling Peter Kanin rummer Sommer-stævnet bl.a. Banditjagt for børn og juniorer. Her skal børnene fange Bibelens banditter, Judas, Za-kæus, Jonas, Kain osv.
Undervejs læses bibeltekster, hvor banditterne optræder, og der skal løses opgaver om hver bandit.
Eftermiddagen byder først på et hæsblæsende sæbekasserally. Fire biler er linet op ved startsnoren. Hver bil bemandes med en skubber og en fører, som bytter, når de er nået halvvejs. Efter kaffen mødes børnene af en kæmpestor Bibel. Under temaet “Ind og ud af Bibelen” hører de om Paulus. Opfordringen til børnene er klar: “Husk at åbne Bibelen for at få noget ud af den!”
Aftenen bød på “Hit med børnesangen” og et teater-stykke om David, fra hyrdedreng til mødet med Goliat.
Ideen med Sommerstævne konceptet er at synliggøre Søndagsskole arbejdet ind i baglandet – og give familien en dag fuld af Søndagsskoleliv.
Årtusindskiftet betød for Søndagsskolerne startskuddet for to nye udadrettede tiltag:
Søndagsskolernes Dag, som i år 2000 var i Aalborg Kultur og Kongres Center. Her blev der holdt en høring med fremtrædende personer fra kirke, kultur og det politiske liv.
Hver oplægsholder kom med et bud på spørgsmålet: “Har Søndagsskolen nogen aktiv berettigelse i år 2000?”
Der blev også holdt en markedsdag i Kildeparken i Aalborg med optog gennem byen med tamburkorps, underholdning fra scene og smagsprøver på Søndagsskole-arbejdet i små boder, fx computerspil, dukketeater, tale/male bræt osv. Søndagsskoler-nes Dag skal fremover holdes hvert tredje år, næste gang i 2003.
Under dette slogan lancerede Søndagsskolerne: Søndagsskolernes Uge Uge 34.
Det er en synliggørelse af Søndagsskolernes lokale klubarbejde. Gennem plakater, løbesedler, idéfoldere, bogkort, pastilæsker osv. til de godt 540 tilsluttede legestuer, bør-neklubber, søndagsskoler og juniorklubber, gives en hjælp til synliggørelsen af det lokale klubarbejde.
Der blev i PR-materialet lagt væk på, at en plakat hos den lokale købmand var lige så legalt som et stort forkromet fremstød med både børnekonsulent og borgmester.
Mange klubber tog imod materialet og brugte det i opstarten af klubarbejdet.
Søndagsskolernes Uge 34 er en årlig begivenhed.
I Søndagsskolernes landsdækkende klubarbejde er mere end 1500 frivillige ledere aktive.
De holder hver uge klub for børn eller juniorer. Søndagsskolernes klubarbejde rummer et overflødighedshorn af aktiviteter.
Men tråden i alt klubarbejde er, uanset aktiviteterne, ønsket om at møde børnene med evangeliet om Jesus.
Som en hjælp til lederne holdes hvert år fire lands-delskurser og et landskursus. Her bliver undervist i alt fra praktiske fif, samfundsforhold, børnenes situation, til teologiske og etiske emner. Det er vigtigt at give lederne en solid og velfunderet undervisning, som de kan tage med hjem i “rygsækken”.
Men Søndagsskolerne ønsker ikke bare at oplære de små, nej, Søndagsskolerne har også brug for oplæring af en teen-generation – til ledere! Som en klog mand engang sagde, så er kristendommen altid kun en generation fra at uddø. Derfor er det for Søndagsskolerne til stadighed vigtigt at rekruttere nye ledere. Derfor indførtes Ungledertræning.
Unge mellem 13 og 17 år får her tilbudt et kursusforløb, som giver dem indblik i, hvad det vil sige at være leder. De lærer noget om børn, hvor meget de forstår på forskellige alderstrin, de lærer at holde andagt eller fortælle bibelhistorie for børn, og de lærer noget om, hvad det egentlig er, vi tror på. Disse kurser giver hvert år en ny flok ledere i Søndagsskolernes klubber og ungledere til sommerlejre.
For at hjælpe og støtte det lokale klubarbejde bedst muligt er der ansat 13 børnekonsulenter fordelt over hele landet.
De støtter bl.a. med fremstød for klubben eller med at give lederne en god support i arbejdet.
En dyr historie.
Dette var temaet på Søndagsskolernes Sommerlejre i år. Børnene var samlet om Bibelens dyr.
Og dyrene gik igen i både bibeltimerne – fx Daniel i løvekulen, slangen i paradiset osv. – og i aktiviteterne, i form af dyreløb, dyrelege, dyremasker osv.
Sommerlejrene samler hvert år godt et par tusind børn. Lejrene holdes af Søndagsskolernes 50 kredse. En stor del af børnene på lejrene er ikke med i det lokale arbejde, men har fået indbydelse fx gennem kommunernes sommerferie tilbud.
Søndagsskolernes lejrarbejde er vidt forgrenet og rummer både “puttelejre” for de mindste, temalejre, bondegårdslejre, cykeltursommerlejr, juniorlejre, skitur/juniorlejr i Norge.
Aktiviteterne på lejrene har stor spændvidde; vandski, rapælling, hike, terrænløb, sport, film, osv. Men som i alt andet Søn-dagsskolearbejde er bibelfortællingen central.
Lejre har den kæmpe fordel, at samværet med børnene gennem længere tid giver en stor fortrolighed og tillid, og tid og plads til samtalen mellem børn og voksne.
Hver måned udkommer lederbladet Rådgiveren. Her er der udover artikler om forskellige emner også tekst og aktivitetsvejled-ning til brug i forkyndel-sesarbejdet i de lokale klubber. Ved at følge dette materiale sikrer man at få fortalt “hele” Bibelen for børnene, da materialet flekser mellem Nye og Gamle Testamente. Derudover udgives forskellige hæfter, fx om forkyndelse med optrin, brugen af dukker, Bibelen i juniorhøjde og forskellige opgaveark til børn og juniorer.
Et splinternyt ledermateriale til ledere i legestuer er håndbogen “Legestue og bibelfortælling”. Bogen er sprængfyldt af inspiration og kreative ideer til legestuearbejdet.
Gennem de sidste mange år har Søndagsskolerne støttet arbejdet i Østeuropa, både økonomisk og med undervisning.
Murens fald skabte lige pludselig en masse muligheder for østeuropæerne og mange drog ind for at hjælpe dem. Deriblandt Søndagsskolerne.
I 1992 indbød Søndagsskolerne til en konference i Svendborg. Denne konference blev grundstenen til et samarbejde mellem de østeuropæiske lande, Søndagsskolerne i Danmark og Norge; ELSA bliver samarbejdet kaldt – (Evangelic Lutheran Sun-dayschool Association). Der bliver holdt konference hvert tredje år, næste gang i 2002 i Letland.
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler ønsker at give inspiration til den udfordring, vi som kirke står i, med at bringe kristen oplæring til næste generation. I dåben er barnet blevet et fuldgyldigt medlem af kirken, og vi har som kirke en opgave og et ansvar over for børnene.