Tusindvis til helbredelsesmøder

– For Gud er intet umuligt, og Djævelen skal afvises, når han kommer med nye sygdomssymptomer til os, lød budskabet til de op mod 7.000 fremmødte, der var vidner til talrige helbredelsesundere i Københavns Kristne KulturCenterMøderækkerne med Charles Ndifon har samlet så mange mennesker, at det blev besluttet at forlænge arrangementet til også mandag og tirsdag.Inden de er afsluttede, ventes op mod 7.000 at have deltaget. Lørdagens aftenmøde betød igen, at der var fuldt til sidste plads i Københavns Kristne Kulturcenter på Drejervej. De første begyndte allerede at indfinde sig ved 15-tiden, selvom aftenmøderne først begyndte kl. 19. Til gengæld blev man ved til kl. 2 natten til søndag. Utallige syge var fremme til forbøn og blev erklæret helbredt af Gud. Og de fik anvisninger af Charles Ndifon på, hvordan de skulle blive ved med at være raske.

Der var mere end en time til mødet skulle begynde med Charles Ndifon, da jeg ankom til Københavns Kristne Kulturcenter på Drejervej. Men den store kirkesal var allerede næsten fyldt, og i en af de andre sale fulgte man begivenhederne på storskærm.
På madrasser stablet op med puder lå i forreste frontlinie lige under podiet, to syge kvinder; en med blodcanser, som havde svækket hendes ben, så hun ikke havde været i stand til at gå i flere måneder; en med en meget smertefuld ryglidelse, som lægerne heller ikke kunne stille noget op med.
Hele forreste række midtfor var forbeholdt kørestols-patienter. Salen sitrede af forventning. Mødre med syge børn sås rundt omkring.
Tiden blev fordrevet med himmelsk kristen musik af det lokale kirkekor, som afprøvede mikrofoner, og der blev vist en video om opførelsen af det store center for kristen aktivitet i den tidligere tekniske skole på Drejervej 100 meter fra Nørrebro Station. Ind imellem blev der læst bilnumre op, hvis folk ville undgå parkeringsbøder.

Når man har hørt så meget om denne helbredelsesprædikant, er man helt naturligt spændt på at møde ham.
Charles Ndifon har en meget stærk udstråling. Hans ikke særligt høje, men slanke, adrætte skikkelse springer let og elegant rundt på tribunen jonglerende med mikrofonen i ulasteligt jakkesæt. Men det, der især fanger er øjnene, det spil, der er i dem, hans humor, hans inderlighed, men især den bevægelse han har svært ved at skjule, når der bæres syge børn frem til ham, og han holder dem i armene og forsikrer deres ængstelige mødre, at de bliver helbredt … de er allerede helbredt.
Inden længe får han øje på kvinden med blodkræft, der ligger forrest ude ved siden på sit leje af afmagt.
– Er du forberedt? spørger han pludselig med et indtrængende smil og går hen imod hende. Er du forberedt til at tage imod Guds helbredelse i aften? Oversætteren har nok at gøre, men kvinden svarer på engelsk og fortæller om sin sygdom. Hun bærer præg af at have været på kemoterapi. Kroppen er tydeligt svækket. Hun svarer, at ikke alene ville hun ønske, miraklet måtte ske, men også at hun måtte undgå, at sygdommen kom igen. Og det er netop det, Ndifon har særlige anvisninger på, og som han underviser i på dagmøderne, men også praktiserer indgående.
Der er nærmest en fortættet mur af forventning, da han ankommer. I løbet af aftenen forkynder han da også, at Helligånden er meget stærkt til stede netop denne aften.
Mere end tusind mennekser står med armene løftet eller fremstrakt, når han beder om helbredelse…. eller befaler helbredelsen til at indtræffe, hvilket han siger sker, når sygdomsånden og forestillingen om sygdom forlader mennesket i Jesu navn.