Død for livet
Jesus døde for din og min skyldJohannes fortæller her, hvad Jesus sagde en af dagene mellem palmesøndag og skærtorsdag, da to disciple fortalte, at nogle grækere havde bedt om at se Jesus.Grækerne var ikke bare nysgerrige turister. Johannes fortæller, at de var kommet til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen. Det er naturligt, at disciple (både dengang og nu) glæder sig over, at andre har fattet interesse for Mesteren. Det ville være skønt, om han her lige efter indtoget ville befæste sin popularitet med et par helbredelser og nogle gode, dybsindige råd om livet – krydret med et par barske udfald mod de trælse farisæere. Så kunne disse interesserede grækere virkelig se, hvor dejligt det var at være Jesu discipel. Hans tale begyndte godt: Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. – Det lød virkelig godt! Det ville de gerne være med til! Også i dag kan forventningerne være store, når vi kalder til møde med Jesus, og det er fint og rigtigt, at vi sætter masser af lovsang på programmet – bare vi ikke bliver så optaget af vore egne halleluja-præstationer for fuld udblæsning og power på, at vi ikke hører, hvad Gud siger til os. Uanset hvor mange gange vi med fuld styrke synger Vi ophøjer dig, må det stå tindrende klart for os, at det ikke er os, der kan herliggøre Jesus. Det kan alene vor himmelske Far. Den dag i Jerusalem knyttede Jesus sin herliggørelse tæt sammen med den død, han skulle lide på korset få dage senere. Det skulle de interesserede grækere også vide.
må også lære af den beretning, at når vi vidner om vor store læremesters vise ord og gode gerninger (det skal vi, og vi gør det gerne), skal vi også vidne om hans død på korset. Det sidste er ikke så populært, især ikke, når den interesserede tilhører spørger: Hvorfor skulle Jesus dø?, og svaret må lyde: På grund af min og din synd! Det er ikke særlig morsomt, men det er sandt.
I næste omgang kan vi blive nødt til at forklare, hvad synd er, og det kan blive svært nok, for vi kan ikke nøjes med at fortælle beretningen om syndefaldet. Vi skal frem til min og din synd. Tak og lov for, at vi ikke skal blive på Golgata og i graven, men nå frem til opstandelsen og Helligånden. Det er også skønt at bede sammen og læse i Bibelen om tilgivelse, nåde og evigt liv. I disse sidste dage af sin menneskelige tilværelse viste Jesus (vers 27-28), at når mennesket ydmygt finder sin plads i forhold til Gud, giver Gud sig til kende. Uenigheden mellem tilhørerne om torden eller en røst kan synes stor for vor tids mennesker, der desværre er vant til et teknisk-videnskabeligt syn på naturen og derfor har svært ved at få øje på Gud. For datidens jøder var forskellen på torden og en røst ikke så stor. De var vant til at se Guds storhed og herlighed i naturen og dens fænomener. Se f.eks. Salme 29. Jesus trækker i vers 24-26 os med ind i forholdet mellem det jordiske liv, døden og det evige liv.
udvirker en total forandring for os: Hvis vi vil følge Jesus, bliver vor død ikke bare en afslutning på vort jordiske liv, men en indgang til et evigt liv sammen med ham.
Ifølge vor autoriserede bibeloversættelse sagde Jesus, at vi skulle hade vort liv i denne verden for at få det evige. I ordforklaringen til forrige oversættelse stod, at hade har en bredere betydning i NT end i moderne dansk. (Peter Schindler oversætter agter sit liv her på Jorden for mindre værd.) Vi må altså gerne være glade for livet her og se det som Guds gave til os, men vi må glæde os mange gange mere til livet hjemme hos ham. Jesus elsker dig så højt, at han har givet sit liv for dig, så du kan være sikker på, at han ønsker, at du skal være sammen med ham i evighed, men det sker ikke automatisk, og han tvinger dig ikke. Han lader heller ikke andre tvinge dig til det. Du skal ønske det selv.
