„Vort lam har sejret, lad os følge Ham“

Om lammet som symbol i Bibelen og BrødremenighedenForanlediget af et læserbrev i sidste uge, er der nogle ting, jeg gerne vil gøre opmærksom på.Læserbrevsskribenten havde læst Husandagts-kalenderen og var blevet opmærksom på omslagets segl med Lammet og teksten: Vort Lam har sejret, lad os følge Ham.
Seglet er Brødremenighedens segl. Lammet er et af flere kristne symboler. Lad mig også som eksempel på andre nævne korset og fisken. Fælles for disse og andre symboler er, at de ikke udtrykker alle nuancer og siger alt, hvad der er at sige om Kristus. Men alligevel har de været og er meget brugt i kirken, fordi de fortæller noget centralt om Jesus.
Jesus Kristus symboliseres ved lammet, som blev slagtet: Jesus, der blev korsfæstet. Han var uskyldig, men lod sig alligevel slå ihjel, altså ligesom et lam, der slagtes uskyldigt. Som kristne er vi kommet til tro på, at da Jesus blev slået ihjel på korset, fik mennesket en ny livsmulighed, fordi Jesus på korset bar al vor synd og gav os mennesker frelsen. Paulus bruger udtrykket i 1, Kor. 5.7: For også vort påskelam er slagtet, Kristus.
Lammet som symbol i Ny Testamente
Jeg vil pege på nogle bibelsteder, og selvfølgelig bør de altid læses i deres sammenhæng, hvilket jeg vil opmuntre til, at man gør. Men af hensyn til pointen indskrænker jeg mig til at nævne nogle enkelt-vers.
Billedet af lammet er i høj grad brugt om Jesus i Ny Testamente. Det er centralt, at Johannes Døber siger: Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd!” (Joh. 1.29). Dette sted er sikkert inspireret af ordet fra Esajas 53.7: Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. Også da Filip vidnede om Jesus for den etiopiske hofmand, læste han dette sted. (ApG. 8.32).
Jesus har ikke omtalt sig selv som et lam, men når man ser på begivenhederne omkring påske, så synes det tydeligt, at Jesus for de kristne kommer til at blive forstået som påskelammet eller offerlammet, der bærer synden. Markus skriver: Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: “Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?” Det synes oplagt, at Johannes har forstået Jesus som påskelammet, da han i Joh. 19.36 ved skildringen af Jesu død, citerer et ord fra 2. Mos. 12.46: Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: “Ingen af hans knogler må blive knust.” Dette er en af fordningerne angående behandlingen af det jødiske påskelam. Jesus er altså af flere Ny Tesatmente forfattere opfattet som lammet. Meget tyder på, at Jesus igennem påskens begivenheder ville vise sine disciple, at han var at forstå som påskelammet i den nye pagt.
Men hvad så med lammet, som det, der ifølge Brødremenighedens segl ser ud til at være en vinder, en man kan følge. I Johannes’ Åbenbaring er betegnelsen lam brugt om Jesus, karakteristisk. Her bliver Lammet dels omtalt som det slagtede: Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris. (Åb. 5.12), der tales om lammets blod: Jeg sagde til ham: “Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.” (Åb. 7.14), og dels bliver der talt om det kæmpende lam (Åb.5.6), om “Lammets vrede” (Åb.6.16) og om lammet som verdensdommer (Åb.14.10).
Men selv om mange af disse billeder kan være overraskende, så må det dog siges, at hvad der står i Åb. 7.17 måske er mest overraskende: De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.” (Åb.7.16-17)
I bibeloversættelsen fra 1948 stod der endda: Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde.
De netop citerede vers er en del af Johannes’ himmelske vision, men når Lammet i den kommende himmelske verden skal være hyrde for de udvalgte, så må vi også regne Ham som hyrde i den nærværende verden, Han er dog den samme nu og i evighed. Så underfuldt og glædeligt er evangeliet, så stor en Herre må vi tjene. Han tog vor skyld, Han blev slagtet som soning for al vor skyld. Men Han er også vor hyrde.
Lammet som symbol i Brødrekirken
Lammet som symbol er i forskellige former et af de ældste symboler i den kristne kirke. Op igennem middelalderen har det ofte været brugt. I den ældste Brødrekirke har det også været brugt. På den tjekkiske sangbog af Johann Horn fra 1541, ser man på titelbladet lammet med sejrsfanen, omgivet af engle, og nedenunder ser man den syngende jordiske menighed. På en anden sangbog fra 1606 ser man lammet med sejrsfanen i en regnbue, stående på Zions bjerg, omgivet af de fire dyr og 24 ældste. Den gamle Brødrekirke valgte bevidst det sejrrige triumferende lam som sit symbol, og det blev senere gjort til biskoppens segl. Det ældste Unitetssegl stammer fra 1634, da Daniel Ernest Jablonsky, som biskop for det polske unitet førte seglet. Med dette segl blev Grev Zinzendorfs ordinationsbevis beseglet i 1737.
Symbolet bruges nu i alle unitetets provinser, hvor i verden de end findes. Løsensbogen, der ligesom Husandagtskalenderen bygger på Løsensord og læretekst for hver dag, udgives på over 40 sprog i over 100 lande, og for dem alle gælder det, at symbolet med det sejrende lam pryder titelbladet.

Vort lam har sejret, lad os følge Ham
Symbolet med det sejrende lam har altså en dyb symbolsk betydning, og lytter man efter forkyndelsen, som kan komme én i møde, når man betragter det, så åbnes noget dybt centralt, ja helt fundamentalt i den kristne tro. Lammet det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris (Åb. 5.12). Vi opfordres altså til at følge Lammet, Kristus, for Han er værdig. Og værdigheden, den erobrede Han med kærlighed på korset, da Han netop af kærlighed til mennesker lod sig henrette, slagte.
Seglet er et sindsbillede på, at hvis vi følger Ham, så kan vi være trygge når vi går i evangeliets tjeneste. Da ved vi, at vor Herre og Frelser selv går foran, også selv om vejen bliver besværlig.
Derfor kan seglet med det sejrende Lam uden på Husandagtskalenderen antyde, at hvis man dagligt læser en andagt i kalenderen, får man måske derigennem styrke og frimodighed til en forstsat vandring efter Kristus, symboliseret ved Lammet, som alene er værdig til lovprisning.