Jeg tør ikke gifte mig
Jeg er en pige på 24 år, som har mødt en dejlig mand på samme alder. Vi er nu begyndt at snakke om at gifte os, og det vil jeg gerne, og så vil jeg ikke alligevel. For jeg er så bange for det. Jeg havde en kæreste, da jeg var 17, og vi var meget forelskede, men vi kunne bare ikke finde ud af det sammen, det var noget værre roderi. Siden den gang har jeg ikke rigtig være kærester med nogen og har ikke villet tænke på en mand på den der mere romantiske måde. Jeg læste også et sted, at halvdelen af alle ægteskaber ikke holder. Hvad synes I, skal jeg bare springe ud i det og håbe det bedste. Og så synes jeg også, ham her er helt anderledes. Uha.
Hilsen fra K.M.
i København
.
Det faldt i min lod at skrive tilbage til dig. Tak for dit brev. Jeg har lige haft 22 års bryllupsdag med Anne-Grethe, så på en måde har jeg en masse, jeg gerne vil sige, og på en anden måde fremstår vore to verdener meget forskelligt.
Det lyder til, at du slog dig, da du var 17 og havde en kæreste. Og at der nu er en ekstra barriere for dig at komme over, når du overvejer et nyt forhold. Og så er det jo sådan, det er. Ingen af jer kan nulstille jeres historie. Når I gifter jer, så er det ikke kun jer to, som kommer sammen, som I er lige i nuet. Hele jeres opvækst, kultur, oplevelser gennem jeres liv, jeres familier osv. er der mere eller mindre synligt sammen med jer.
Jeg har det bedst, når virkeligheden må fremstå, også når den ikke er rar. Den gode nyhed er, at sår på sjælen kan læges, ofte efter samme mønster som sår på kroppen. Så det er godt at høre dig sige av. Det er første vigtige skridt, og jeg vil gerne opmuntre dig til at blive ved med at sige det lige så længe, det gør ondt.
Det næste er så at tage dig af det. En læge spørger til kroppen, hvor gør det ondt. Der er smerten en hjælper. På samme måde med sjælen. Smerten er ikke en fjende, men en ven. Den hjælper dig med at finde ud af, at der er noget i vejen, og den motiverer dig til at gøre noget ved det. Og hvad kan du så gøre for at tage dig af dig selv? Selv bruger jeg at fortælle om mig selv til mennesker og Gud, snakke højt, skrive, tænke og reflektere. Jeg har god hjælp af at være i grupper, hvor vi har indbudt hinanden til at give respons på det, som bliver fortalt, jeg synes, det er en hjælp til at komme mere i dybden med, hvad der egentligt foregår.
Mange synes, de skal kunne klare deres problemer selv. Men ofte ender de med at køre i ring, det er svært at være i proces alene. Jeg synes ikke, du skal kaste dig ud i noget, du er meget utryg ved. Du skal selvfølgelig skride til handling på et tidspunkt, men det vil nok opleves bedst, at du først kommer til rette med det, som er sket i dit liv. Så find ud af, hvad dine muligheder for hjælp til dig selv er. Måske har din menighed et tilbud om sjælesørgeriske samtaler. Måske kender du en anden person, som du længe har haft lyst til at betro dig til, så tag mod til dig og bed om hjælp hov, tænk nu lige efter igen, lidt langsommere. Er der en moster, en veninde, en i din menighed, dvæl lidt ved hver enkelt, hvem af dem kunne du tænke dig at bede om hjælp.
Hvis du får forsonet dig med din historie, får du et mere bæredygtigt afsæt til fremtiden.
Lige som dig vil jeg naturligt beskytte mig fra unødig smerte. Men et ægteskab er ikke et lotteri, hvor du er prisgivet en tilfældig udtrækning, om der nu var gevinst, eller det var en nitte. Det er faktisk muligt at tage aktivt ansvar for at få et godt og meningsfyldt ægteskab. Det er muligt at arbejde med de udfordringer, som er der. Lære at løse problemer i fællesskab, lære at kommunikere og alt muligt andet. Mange menigheder har i dag tilbud om et før-ægteskabeligt samtaleforløb, hvor der er mulighed for, at det nye par snakker med et ægtepar, som har nogle år på bagen. Flere og flere kirkelige organisationer sætter fokus på ægteskabet og parforholdet gennem seminarer og lejre.
Så jeg håber, du finder frem til, at du kan nyde både dig selv og din kæreste og alt det, som vokser frem imellem jer. Og at både du og han får en erfaring af, at I kan håndtere jeres forskellighed og løse problemer i fællesskab. Når du får det med dig, så tror jeg, du kan se frem til jeres ægteskab med både glæde og fortrøstning og med en fornemmelse af, at du ved hvad du gør.
Mange hilsner
Peder Poulsen
