Livet kan slutte om en time

Som 13-årig mistede Zita sin bror Jacob. I en ny bog fortæller hun om sine tanker og følelser efter tabet Død og ulykke er noget, der rammer andre. Naboen eller sidekammeraten. Sådan tænkte nu 16 årige Zita engang, men som 13-årig fandt hun ud af, at hun havde taget fejl. Hendes bror, Jacob, blev offer for en ulykke, da han blev ramt af en bil uden for Skovbo Efterskole, hvor de begge gik.Zita er i dag i stand til at udtrykke de følelser og tanker, der strømmer gennem hovedet på en ung pige, når hendes højt elskede bror dør. Hun fortæller med en hudløs ærlighed og i et let tilgængeligt sprog hele hændelsesforløbet i detaljer, sådan som hun oplevede det.
Begge de to unge efterskoleelever voksede op i Dronninglund, hvor de var (og stadig er) tilknyttet Apostolsk Kirke. Og selv om Gud ikke indgår som det primære i bogen, skinner troen tydeligt frem, både direkte og mellem linierne. I bogen er bl.a. gengivet en af Jacobs stile fra 1997, hvor han skriver: ”Jeg ved godt, hvor jeg kommer hen, når jeg dør, Jeg kommer i himmelen. Jeg har ikke noget at frygte, og jeg dør, når det er Guds plan”.
En bog til alle
Ved receptionen i forbindelse med bogudgivelsen den 18. februar var familie, venner og dem, der har været impliceret i bogudgivelsen, mødte talstærkt op sammen med journalister og fotografer.
Det er Zitas håb, at andre unge vil tage bogen til sig, og at voksne vil bruge den i undervisning – også med henblik på at forstå, hvordan en ung tænker og føler, når det man troede var umuligt, bliver til virkelighed. Samtidig lægger bogen op til, at vi ikke kan tage alting for givet. ”Vi skal sige noget, imens vi lever, når vi er døde kan vi ikke”, lyder et af citaterne i bogen, det er Zitas budskab og samtidig Jacobs egne ord.