Menighedsrådenes 100 år vil blive fejret landet over

På næste onsdag, den 14. maj, er det 100 år siden, at kongen med sin underskrift stadfæstede den første lovgivning om menighedsråd, som Rigsdagen gennemførte på initiativ af venstre-høvdingen I.C. Christensen.Senere er det folkekirkelige demokrati udbygget endnu mere ved fx love om valg af biskopper – som tidligere blev udpeget af kongen – og om Det mellemkirkelige Råd.
Selv om loven først trådte i kraft fra 1904, bliver den fejret fra på onsdag med en række begivenheder, der er arrangeret rundt i landet.
I den mest sorgløse tid – midt imellem to af de valg, som har uhyre svært ved at vække folkelig interesse – vil der blive set tilbage, og sikkert også til en vis grad frem, selv om menighedsrådenes største problem måske er deres alders-, køns- og socialprofil: Kun et ret beskedent mindretal er under 40 år gamle, mænd overlader i stadig højere grad pladserne i rådene til kvinder, og kun få mennesker, der har lang uddannelse og bred erhvervserfaring, sidder i menighedsrådene.

Den nære forbindelse mellem stat og kirke markeres ved en gudstjeneste 15. maj kl. 9 på selve 100-års dagen for kongens underskrift.
Den holdes i Christiansborg Slotskirke, hvor biskop Erik Norman Svendsen prædiker.
En time senere vil der i Landstingssalen være taler af Folketingets formand Christian Mejdahl, kirkeminister Tove Fergo og formanden for landsforeningen for Danmarks 17.000 menighedsrådsmedlemmer, tidl. undervisningsinspektør Ejvind Sørensen. Ved samme lejlighed præsenteres en bog, som foreningen har bedt kirkeforskeren Liselotte Malmgart skrive om skabelsen af menighedsrådene og de konsekvenser, som de har fået.