Nordeman og Smith løb med det hele
Nichole Nordeman løb med 7 Dove-awards og Michael W. Smith måtte nøjes med 6 ved Dove Awards d. 19. aprilUd over de 6 awards til Michael W. Smith blev han også hyldet for sine 20 år i kristen musik.Det var uden tvivl Michael W. Smith, der løb med mest opmærksomhed. For ud over den særlige hyldest – som var ledet af Steven Curtis Chapman, Amy Grant, Mac Powell fra Third day og Avalon – fik han også prisen som årets bedste kristne artist og bedste sanger. Han fik desuden en pris for både at indspille og producere CDen Worship Again og for at indspille og producere den bedste længerevarende musik video (Worship).
Så egentlig fik han kun 4 priser. Men med de to producer-priser bliver det til i alt 6 priser til kaminhylden.
Han udtrykte efterfølgende stor overraskelse over at få prisen bedste artist og bedste mandlige sanger:
– Jeg har fundet ud af, at det at vinde en pris ikke giver mig fred. Men jeg er meget taknemmelig, sagde Michael W. Smith if. avisen The Tennessean. Sangeren er nu oppe på 41 Dove Awards.
Smith har vundet min. en Dove award pr. år siden 1989.
Bedste sangerinde
Men også Nichole Nordeman fik sin del af kagen:bedste sang, bedste sangskriver, bedste sangerinde, bedste popsang og bedste popalbum. Og så fik hun også en pris for at medvirke i City on a hill CDen.
– Det er stadig underligt at skrive en sang med et meget personligt budskab og så få en pris for den. Men jeg er Gud meget taknemmelig, sagde hun if. Trons Värld.
Formanden for Gospel Music Association, som arrangerer Dove Awards, John W. Styll, var meget imponeret over Smith og Nordemans musik:
– Michael og Nichole har lavet musik, som ganske tydeligt har påvirket mennesker på en stærk måde. Deres awards er velfortjente.
Mere om Dove Awards:
– Vindere af Dove Awards