14 årig: – Jeg bliver afvist af min bror

Brev:

Hej Miriam og Rebekka
Jeg er en 14-årig dreng, og jeg kunne godt bruge et par gode råd.
Mit problem er mit forhold til min storebror. Han er tre år ældre end mig, og da vi var små, legede vi altid med hinanden og havde mange af de samme venner.
Selvfølgelig er vi ikke altid kommet perfekt ud af det med hinanden, men vi har altid holdt sammen. Men i de sidste par år er vores forhold til hinanden bare blevet værre og værre og rigtig slemt på det sidste. Han vrisser af mig over de mindste ting, gør nar ad mig og nægter at have noget med mig at gøre, når han har venner på besøg.
Jeg kan ikke andet end at føle mig hjælpeløs, jeg savner virkelig det, vi havde sammen før i tiden, og jeg forstår ikke hvad der er gået galt…
Hilsen KN

Svar:

Kære KN!
Det er forståeligt, at du er frustreret! Som søskende har man mange minder sammen og mange ting til fælles, fordi man har haft samme opvækst. Derfor kan det virke som et meget hårdt slag at blive afvist af sin bror, især når man engang har været så tæt på hinanden, som I har.
Vi er dog ret overbeviste om, at tingene vil blive væsentlig bedre med tiden. Før i tiden har aldersforskellen mellem jer ikke været så betydningsfuld, men fordi din bror udvikler sig lynhurtigt i øjeblikket, virker springet mellem jer større. Derfor kan din bror nemt komme til at virke afvisende, tale ned til dig osv. Det har ikke noget at gøre med, at han holder mindre af dig, end han gjorde før, men måske føler han ikke lige, at I har lige så meget til fælles som tidligere. Problemet er, at din bror ikke længere ser på dig som en ligemand, men som en lillebror! Han føler sig næsten voksen, men ser stadig på dig som et barn. Det er nok også derfor, han ikke rigtig vil kendes ved dig, når han har venner på besøg – han vil gerne virke stor, og det finder han måske ikke er så nemt, hvis han hænger ud med en 14-årig.
Fordi han er ældre end dig, tænker han selvfølgelig anderledes, og fordi der er mange af de ting, du tænker på og interesserer dig for nu, som han allerede har været igennem, kommer han nemt til at betragte dig som barnlig eller umoden. Men det er jo ikke din skyld! Og det giver på ingen måde din storebror ret til at være efter dig. Selv om man er forskellige steder i livet, er der jo ingen grund til at være efter hinanden.
Efterhånden som både du og din storebror bliver ældre, vil I sandsynligvis nærme jer hinanden igen rent mentalt, og måske vil I igen få jeres tætte forhold tilbage. Men vi ved af erfaring, at søskendeforhold går op og ned, og nogle gange bliver man simpelthen bare nødt til at vente tålmodigt på, at den anden er klar til at kommunikere ordentligt igen. Dog har jeres problemer stået på i lang tid, og derfor var det måske på tide at tage en snak med din storebror og fortælle ham, hvad der går dig på.
Det er ikke til at sige, hvordan han vil reagere på det, måske vil han bare slå det hen eller måske ligefrem grine af dig, men i det mindste har du fået sagt, hvad der trykker dig, og selv om han måske lader som ingenting, kan du være sikker på, at han har fået noget at tænke over. Og det kan jo også være, at han tager dig seriøst og lytter til dig – og så er du i hvert fald nået langt!
Det vigtigste er, at du bliver ved med at minde dig selv om, at det ikke er dig, der er noget galt med, og at din storebror stadig elsker dig.

Hilsen Brevkassefamilien
Miriam og Rebekka