Ribes bispevalg på opløbstrækningen efter tre borgermøder
Tæt løb om bispekåben

Mens de første krydser nu sættes på knap 1.800 stemmesedler i Ribe stift, er det meget svært at forudsige, hvem af de tre kandidater der vil blive bispeviet den 14. december.
Kun ganske enkelte valgstrateger tør spå, at den præst, som de arbejder for, vil stå med over halvdelen af stemmerne, når resultatet offentliggøres mandag den 22. september.
Når de to kandidater, som får flest stemmer, skal ud i en finalerunde, vil valget blive påvirket stærkt af, hvem der får de stemmer, som i første omgang blev afgivet på den kandidat, der nu er elimineret.

En række vælgermøder i sidste uge har givet en del af forklaringen på, at resultatet er så uforudsigeligt: Kandidaterne følger ikke tydelige kirkelige parti-skel, og de har ikke direkte rettet kritik mod de andres holdninger, men på flere punkter understreget enighed.

De tre kandidater til Ribe Stifts bispestol er sang- og musikglade mennesker. Yderst til venstre Anders Kingo spiller Cello. Marianne Christiansen (m) er cand.phil. i musik og lærer i hymnologi på Pastoralseminariet i Aarhus. Elisabeth Dons Christensen henviser ofte til salmer og sange.

Forskelle kan man dog godt finde. Den 48-årige sognepræst Anders Kingo er traditionens konservative forkæmper; han bakkes op fra missionsk hold, men har også tætte bånd til missionens historiske mod-fløj, Tidehverv. På møderne har han været den mest aggressive og mindst humoristiske; som dr.theol. er han den mest lærde, og han har i højere grad talt fra manuskript.
De to kvindelige kandidater har holdt deres oplæg uden manuskript og har derfor begge haft mere direkte kontakt til de omkring 850 deltagere i valgmøderne i Vejen, Tarm og Løgumkloster. Og mens Kingo fx angreb flere af de siddende biskopper i sin tale har de to kvindelige præster talt mere om, hvad de går ind for, end hvad andre gør forkert. Den 58-årige Elisabeth Dons Christensen er i dag præst i Søllerød, men i valget er hun på hjemmebane: Hun har sammen med sin afdøde mand levet i stiftet, hvor hun blev hjælpepræst ved Ribe Domkirke for 18 år siden, samtidig med at hun var gymnasie- og seminarielærer i religion. Blandt en stor håndfuld foreslåede endte hun med at blive den officielle grundtvigske kandidat til bispestolen i et stift, der gennem årtier er blevet regnet for denne retnings stærkeste egn.
Derfor er det interessant, at også den anden kvindelige kandidat, provst Marianne Christiansen fra Skørping syd for Ålborg, har sagt ja til at blive grundtvigsk kandidat i starten, da der kun var to lister under opsejling. Hun trak sig ud af første runde, da dem, der havde opfordret hende, ikke ville anbefale hende offentligt i den første valg-tryksag. Derpå sagde hun så ja til ‘fælleslisten’, hvis mål var at samles bag én kandidat. Det lykkedes ikke, så derfor skal der nu for første gang i stiftets historie vælges mellem tre kandidater. Ud over sit ‘udebane-handicap’ skal Marianne Christiansen kæmpe for at overbevise vælgerne om, at hun som kun 40-årig – og mor til seks børn – ikke er for ung til at blive valgt til biskop.