A Billy Smiley Project: Never Lost
Hvis du kan din historie, vil du nok have hørt om bandet Whiteheart, som huserede tilbage i 80erne og nåede at være med i starten af 90erne, de var et af de store kristne bands med hits på hits og spillede en god gang 80er rock.Billy Smiley var en af frontfigurerne og skrev mange af deres sange. Denne skive er så et soloprojekt, hvor han har haft forskellige musikere og sangere med. Der er et par numre, hvor den gamle forsanger fra Whiteheart selv synger.
Lyden og musikken vækker minder om dengang, Whiteheart var hotte, og alle gik i handball special (sko), om vi var til fest eller i skole.
Det gør man bare ikke mere og det samme med Whiteheart, det holder ikke rigtigt i dag.
Det er en udmærket cd med vægt på en stil, som man vel kan kalde klassisk radio rock, lyden har bare ikke fået en smag af 2003, og derfor virker det hele lidt støvet, jeg mener, at det er jævnt kedeligt og ikke særligt vedkommende.
Var man den store fan af Whiteheart engang er der dog ingen tvivl om, at man ville kunne finde lidt trøst her. Hvis man kom til at smide de gamle CDer ud i et pludseligt oprydningsvanvid, har man her en erstatning, som lyder som dengang.
Karakter: 7