Tyven, der fortrød

Som studerende i storbyen gør jeg, som enhver fornuftig studerende ville gøre i disse tider, hvor vi danskere åbenbart bliver tykkere og tykkere: Jeg cykler de 10 kilometer til universitetet.
Jeg har fået bragt min fars gamle cykel til hovedstaden. Det er en udmærket model, som han har fundet på lossepladsen. Godt nok virker kun 1 af de 18 gear, bremserne har ikke virket i et stykke tid, og kæden er så rusten, at der for det meste ikke sker så meget, når man drejer rundt på pedalerne. Men cyklen kan køre, og chancerne for, at nogen ville stjæle sådan en gammel rust-hest, mente jeg jo ikke var så store, selv om låsen godt nok heller ikke virker længere, fordi det halve af nøglen sidder fast i nøglehullet.
Nå, men det var en dag som alle andre, da jeg cyklede til universitetet og tilbragte det meste af formiddagen til forelæsninger. Jeg kom glad og forventningsfuld ud til det sted, hvor min udmærkede cykel skulle være parkeret, men væk var den! Jeg havde helt bestemt stillet den ulåst ved nedløbsrøret, men den var ingen steder at finde. Jeg ledte vidt og bredt. Gik over til et andet fakultet og kiggede der – måske havde nogen lige lånt den til at transportere sig til kantinen på Niebuhr-instituttet, men nej.
Jeg må indrømme, at jeg blev grebet af panik – skulle jeg nu gå hjem? Eller hvad værre var: Tage den offentlige transport? Jeg indså hurtigt, at sidste mulighed var min eneste udvej, og gik med nedbøjet hoved mod metroen. Men hvad så jeg der midt på fortovet 200 meter fra universitetet? Min kære cykel, som ikke engang den gemene tyv ville have!
Jeg må så tilstå, at efter denne oplevelse måtte jeg indse, at når ikke engang tyven ville have min cykel, så ville jeg da heller ikke selv, og købte mig derfor en ny cykel med lås, gear og bremser, der virker!
Hvad er så denne uges morale? Jo, at der er så mange ting i vores liv, vi smider ud eller skiller os af med, fordi de ikke lige er smarte nok, venskaber, der ikke er spændende nok, eller cykler, der ikke er luksuriøse nok.
Men så er det heldigt, at Gud ikke har samme tankegang som os, for uanset hvor usmarte vi er, eller hvor lidt trofaste vi er, så bliver vi i hvert fald aldrig smidt ud af Gud. Han er typen, der beholder alt sit gamle skrammel…