Madonna – nu med budskab

Der har været megen snak om Madonnas nye turné: Confessions Tour. Det skyldes ikke mindst den omdiskuterede korsfæstelse, som den provokerende sangerinde udfører på egen krop i løbet af showet.Selv var jeg meget nysgerrig efter at se denne kontroversielle korsfæstelse, da jeg torsdag i sidste uge stod blandt 85.000 andre mennesker på en mark i Horsens og ventede på, at Madonna skulle vise sig for første gang for et dansk publikum. Efter første del af showet dukkede Madonna op, hængende på et stort kors, mens hun sang ”Live to Tell”.
Da sangen sluttede, tonede billeder frem på storskærmene af udsultede børn i Afrika og derefter ordene fra Matthæus Evangeliet kapitel 25:
”Jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog mig hjem til jer; jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i fængsel, og I kom til mig… Hvad I har gjort imod én af disse mine mindste brødre, har I gjort imod mig.”

Man kan mene, hvad man vil om Madonnas specielle stunt, og der ville da også uden tvivl være mere smagfulde metoder at få sit budskab ud på. Men til forskel fra tidligere, hvor Madonna ofte bare har provokeret for at provokere, havde hun denne aften rent faktisk et vigtigt budskab om næstekærlighed.
Og Madonna satte nogle tanker i hovedet på mig: Jeg, det moderne menneske, har så travlt med mig selv og mit had til mig selv. Det, jeg i virkeligheden mest bekymrer mig om, er at komme igennem livet nogenlunde smertefrit.
Det er da synd for mennesker, der sulter i Afrika, eller som er hjemløse efter et jordskælv i Pakistan. Men det er da lige så synd for mig, når jeg ikke kan tabe de fem kilo, jeg så gerne ville. Eller når jeg er så dum, at jeg kun får 8 til en eksamen, når jeg i virkeligheden burde have fået 10.

Når man ikke elsker sig selv, er det svært at gøre noget godt for sine medmennesker.
Jeg kan tit blive så selvcentreret – også når det gælder mit trosliv – at det grænser til et forsøg på at frelse mig selv. Jeg hænger mig selv op på et kors i selvforagt og utilfredshed over mine egne præstationer, når det, jeg i virkeligheden burde gøre for at få fred med mig selv, er at vise mig og mine medmennesker kærlighed og forståelse. At møde min næste – ikke kun dem jeg kan lide i cellegruppen eller på studiet, men også klassens taber eller det aids-syge barn i Tanzania.
Det er kernen i det budskab, Jesus møder os med. Vi skal elske vores næste som os selv. Det betyder så bare, at jeg altså SKAL elske mig selv for at være i stand til at elske og hjælpe andre.
Jeg er ikke sikker på, om det var nøjagtigt det budskab, Madonna ønskede at give mig med hjem denne lune aften i august, men jeg vælger at bruge hendes korsfæstelse til noget konstruktivt.