Simon Mathew indtager dansegulvet

TV2 er parat med en ny omgang af det populære program ”Vild med dans”. Blandt deltagerne er sangeren og vinderen af ”Scenen er din” Simon Mathew.

Simon Mathew

Simon Mathew vandt i 2005 sangkonkurrencen i TV2-showet ”Scenen er din” og har allerede udgivet sit debut-album.
Nu skal han prøve kræfter med tango, rumba, jive, pasodoble, vals og andre dansediscipliner i programmet ”Vild med dans”.
Blandt de andre herrer, som Simon Mathew skal dyste mod, er speedway-legenden Ole Olsen, entertainer og DJ Morten (Master Fatman) Lindberg, sangeren Nikolaj Christensen og bokseren Gert Bo Jacobsen,
De fem herrer skal ikke kun dyste mod hinanden, men også mod konkurrencens fem kvindelige deltagere: Sangerinden Anna David, håndboldspilleren Christina Roslyng, tv-værten Annette Heick, skuespilleren Liv Corfixen og skuespilleren Lærke Winther.

Sendes på TV2 fredag den 15. september kl. 20.00