Ung pige: – Min mor bekymrer sig for meget

Brev:

Kære Miriam og Rebekka
Jeg har nogle problemer med min mor. Hun bekymrer sig meget for mig, bliver helt stresset, når jeg kommer sent hjem fra skole, og når jeg er sent ude om aftenen, kan hun ikke sove. Vi skændes ikke meget eller noget, men jeg er ked af at gøre hende bekymret og ked af det. Jeg ved godt, at det kun er noget, hun gør, fordi hun holder af mig, men alligevel irriterer det mig ret meget. Vi har prøvet at snakke om det, men hun kan jo ikke gøre for, at hun har det sådan. Har I nogle gode råd til mig?
Hilsen en pige

Svar:

Hej pige!
Dit problem er meget almindeligt. Du skriver ikke noget om, hvor gammel du er, men vi går ud fra, at du er teenager. Mange mødre, og forældre i det hele taget, har som bekendt ofte svært ved at forholde sig til, at deres børn bliver voksne. Det lyder som en kliché, men det er ikke desto mindre sandt! Det er ikke nok, at de kan forholde sig til, at deres børn bliver højere end dem selv og begynder at snakke om at skulle flytte hjemmefra, men de skal også til at behandle deres børn som voksne mennesker, dvs. når de står i en given situation, skal de holde i tankerne, at de står over for en ligeværdig og ikke et barn, som de kan udøve deres magt som forælder over for. Når to voksne mennesker står i en situation, hvor de er uenige, er begge meninger lige gode, og derfor må man tale sig frem til en løsning. Det nytter ikke noget, at den ene tager en beslutning og forventer, at den anden bare accepterer denne.
Det lyder, som om din mor er klar over problemet, og det er et godt tegn! Så er I ikke i samme grad ude i ovenstående scenarie. I vil aldrig kunne tale jer frem til en løsning på din mors problem, fordi du ikke har skabt det. Det, I kan gøre for at forbedre situationen, er at sætte jer ned og aftale nogle retningslinier, I begge kan acceptere. Eksempler på dette kunne være: Hvis du ikke allerede har en mobiltelefon, kunne det måske være en idé at anskaffe sig sådan en. Så kan du ringe hjem, hvis du bliver forsinket, eller din mor kan ringe til dig, hvis hun bliver urolig, også selvom du synes, det er lidt pinligt – du må også være villig til at indgå kompromiser. Hvis din mor er bekymret for, at du skal gå alene hjem sent om aftenen, kunne I jo aftale et sted, hvor der altid lå penge, så du evt. kunne tage en taxa. Og så videre.
Selvom I kan nå langt med konkrete aftaler som disse, så er det i sidste ende vigtigst, at du får din mor til at forstå, at du ikke kan indrette dit liv efter hende, og hvis hun ikke vil forstå det, så lad være med at indrette dig efter hendes bekymring. Det lyder måske lidt groft, men i bund og grund skal du jo have lov til at leve dit eget liv, og hun skal jo alligevel lære give slip på dig, så hun kan lige så godt begynde nu.
Held og lykke med det til jer begge to!

Kærlig hilsen
Familiebrevkassen
Miriam og Rebekka