Carl Skovgaard-Petersen
Jesu lignelser

Jesu lignelser danner ubestrideligt højdepunktet af alt, hvad der findes af lignelsestale både i religionshistorien og litteraturen.
Jesu lignelser er lige langt fra det søgte og det trivielle, det kunstlede og det flade. De er fri for alle overflødige snirkler og al ørkesløs udsmykning; alt i dem er organisk underlagt det formål at gøre en enkelt hovedtanke levende, anskuelig og uafviselig.
De er hverdagsbilleder uden at være hverdagsagtige; de er enfoldige uden at være barnagtige; de er afklarede uden at være vandklare; de er fordringsløse og friske, som de markens liljer, der overgår Salomon selv i herlighed.
Jesu lignelser er ofte genialt udtænkt brobygningsarbejde mellem den synlige, materielle verden og den verden, som intet menneskeøje har set. De er som et sprog for sig, eller i hvert fald den fuldkomneste form af det Himmeriges riges sprog, som Menneskesønnen talte med modersmålets lethed.
– At Jesu lignelser således er højdepunktet af al lignelsestale, er imidlertid ingenlunde tilfældigt. Det hænger på det nøjeste sammen med lignelsestalens lønlige forudsætninger og Jesu enestående forhold til disse.

Hvorpå beror det nemlig, at det overhovedet er muligt at udtrykke frelsens sandheder gennem billeder lånt fra den jordiske skabning? Det beror på, at frelsen og alskabningen har fælles Kilde i den samme Gud.
Guds visdom ligger bagved denne skabning. Guds visdom var med, da denne Jord, og ikke mindst da mennesket, blev skabt.
Men Guds visdom var også med, da Gud lagde sine planer om frelse for menneskenes børn Den samme guddommelige visdom ligger altså bag frelsen og bag den ydre skabning. Derved bliver hele den jordiske skabning et eneste stort ,,Himmelspejl i mulde”; og det er dette, der gør lignelsesestalen både mulig og naturlig.

Hvorpå beror det nemlig, at det overhovedet er muligt at udtrykke frelsens sandheder gennem billeder lånt fra den jordiske skabning? Det beror på, at frelsen og alskabningen har fælles Kilde i den samme Gud.
Det synlige er efter sit væsen én eneste stor lignelse, eller, om man vil, en uendelig mangfoldighed af lignelser. Blot gælder det så at have øje til at se, så man kan finde Rigets sandheder i ,,muldets himmelspejl’. Og det øje havde Jesus som ingen anden. ”Alle ting er blevne til ved ham, og uden ham er end ikke én Ting bleven til af det, som er”. Johs. 1,3.
Af disse Grunde kunde Jesus som ingen anden se alt på jorden i Himlens lys. Den ydre Verden blev ham uvilkaarlig én eneste stor og stadig anskuelsesundervisning i de evige Sandheder.

Carl Skovgaard-Petersen (1866-1955) var forstander for Dansk Bibelskole, nu Religionspædagogisk Center, leder af Kolonien Filadelfia og domprovst i Roskilde. I en årrække var han formand for Det Danske Bibelselskab og medvirkede selv ved oversættelse af Bibelen.
Med sit konservative bibelsyn virkede Carl Skovgaard-Petersen som bibelfortolker og forkynder i hele Danmark.
Carl Skovgaard-Petersen havde et omfattende forfatterskab med opbyggelige kristne bøger og om kirkelig kunst.
Artiklen her er fra bogen Jesu lignelser udgivet af O. Lohse, 1934.