Kathryn Scott: Satisfy
I husker hende nok, hun sang bl.a This is the air I breath på lovsangs-cden Hungry med Bryan Doerksen, som i øvrigt var en kæmpe succes. Bryan Doerksen er også med denne gang, men det er som producer og som Backing vocalist. Da jeg hørte Hungry i sin tid, tænkte jeg, at hende kunne man godt tænke sig at høre mere til. Der skulle dog gå et par år, før det skete, men nu er det her, hendes debut album Satisfy. Da jeg satte cden på, kunne jeg med det samme høre, det var hende, for stemmen er meget smuk, og måden, hun synger på, er inderlig og beskrivende.
Selve optagelsen er live fra en kirke i Irland, hvilket er med til at give en atmosfære af lovsang. Det er dog svært at bedømme, godt eller dårligt, når det kommer til lovsang. Vi er jo alle forskellige og opfatter på forskellig vis, men hvis teksterne giver gensvar i ens hjerte om sit forhold til Gud, så har man ramt noget rigtigt, og sangene på denne cd rammer rigtigt. De fleste, der har hørt Kathryn Scott synge, vil nok være interesseret i at høre mere, og Satisfy lever helt op til forventningerne. Musikken virker professionel uden at være for poleret og minder lidt om det lydbillede, man hørte på Hungry cden. Cden er klart anbefalesesværdig og vil blive spillet igen, igen og ……….igen.
Det skal også siges, at man kan hente teksterne m. akk. ganske gratis på www.verticalmusic.com
Karakter: 10 pil op