Her i „Daniels løvekule“

Anders og Carsten er nu kommet til Bagdad og har søgt efter resterne af Babylon

Vi er nu endelig ankommet til Irak, Mesopotamien, civilisationens vugge og et epicenter i disse dage for verdens opmærksomhed.
Ugen igennem har du kunnet følge situationen her i Irak på TV2, DR og i de landsdækkende aviser. Du har set det, læst det, og det har efterladt dig med en følelse af enten at være blevet klogere eller blot underholdt.

Anders har indtaget en af de de ødelagte irakiske tanks, som stadig står langs med vejen.

Nogle veluddannede mennesker har bestemt, hvad der var relevant for dig at vide, og ikke at forglemme, hvad der er flest penge i.
Hvad du har set og læst er i store træk sket her i Irak, men heldigvis er der også sket meget mere end det, og vid at 99% af alle irakere finder det, du har fået at vide i den forløbne uge, irrelevant. Hvorfor? Fordi det ikke har indflydelse på deres hverdag.

Vores hverdag her i Bagdad gennem den sidste uge har været stille og rolig.
Vi har brugt en del tid til bare at gå rundt i gaderne og møde folk og snakke med irakere på gaden. Vi har derudover fået indblik i situationen fra andre sider, som fra de amerikanske soldater, medarbejdere i en dansk virksomhed, der arbejder her i Irak, en dansk/iraker vi mødte på gaden og mange andre.
Alle siger de én og samme ting: Hvad man ser i medierne er milevidt fra virkeligheden, og det er både på godt og ondt!
I dag havde vi bestemt os for at tage på sightseeing i dette land som rummer et utal af turistattraktioner og en kultur og historie, som hele verden forhåbentlig en dag får fri og sikker adgang til.
I Bibelen har jeg flere gange læst om Irak, uden egentlig at være klar over det.

Efter Saddams fald er hans ansigt malet over på dette relief.

I Paradisets have udspringer 4 floder, blandt andet Eufrat, og Tigris, som ligger her i Bagdad, og lugter af alt andet end Paradis anno 2004.
Siden Edens Have har flere af de gamle kendinge boltret sig her. Abraham var oprindelig bosat i Ur, lidt nordvest for Basra, hvor de danske soldater opholder sig, og Daniel tilbragte både sin tid i den flammende ild og løvekulen her i Irak, nærmere betegnet Babylon. Og netop Babylon var dagens destination.

Efter at have brugt 2 timer på at kæmpe os igennem Bagdads trafik, bestående primært af rustbunker på hjul købt i 80’erne inden vestens sanktioner, lå det åbne land med skrottede tanks i vejkanten foran os.
Ca. halvanden time sagde vores chauffør. Jeg vidste godt på forhånd, at der ikke var meget tilbage af det oprindelige Babylon, men vores tur tog en meget pudsig drejning, så det blev besøget værd.

Anders havnede utilsigtet på en pressekonference i et telt, da han og Carsten mødte op i Camp Babylon

Ved indgangen til Babylon, der var bevogtet af polske soldater, blev vi kropsvisiteret og derefter mødt med åbne arme af en høj, spansk officer i ørken-uniform.
– Hvis I lige påfører jer dette presseskilt, så vil bilen derovre køre jer ned til hovedkvarteret og pressekonferencen vil starte om ca. 15 min.
Det var ikke muligt i dag at få adgang til det historiske Babylon. I stedet blev vi tvangs-indlagt til den første officielle pressekonference fra Camp Babylon med de „andre“ medlemmer af verdenspressen, og blev lidt klogere på, hvad dele af de militære styrker her i Irak foretager sig.

Inden vi blev eskorteret ud igen, fik vi lavet en aftale om at komme igen søndag, hvor vi denne gang skal se resterne af det rigtige Babylon, møde nogle af de danske soldater i lejren, og se Super Bowl og overnatte med de amerikanske soldater til mandag.

Tiden her i Irak er fascinerende på mange punkter, og den giver det indblik, som vi håbede på inden vi tog hjemmefra. Kun tidspresset kan give lidt skår i glæden, selv om en del af ens jeg også glæder sig til at være tilbage i Jordan igen.

Læs mere på www.travelape.dk om situationen hernede, og skriv til os.