Katolikker ønsker kirkeskat

En håndfuld katolikkers sagsanlæg mod staten for ulovlig tros-diskrimination bliver kritiseret af Venstres formand for Folketingets kirkeudvalg. Hun mener, at de i virkeligheden ikke ønsker ligestilling – hvorved de vil miste deres ret til at trække bidrag til deres egen kirke fra i skat. Rønn Hornbech lover dog at tage en snak med skatteministeren, hvis kirker og trossamfund fremsætter ønsker og konkrete forslag om kommunal opkrævning af ‘kirkeskat’ fra deres medlemmer. Det har den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, nu sagt ja tak til. Hans begrundelse er, at det vil give kirken en stabil pengestrøm fra medlemmerne frem for de frivillige bidrag, som medlemmer kan trække fra i skat.