Kristne par har et bedre sexliv
Tryghed er en betingelse for god sex. Derfor er religiøse mennesker i faste forhold mere tilfredse med deres sexliv end andreFolk, der går i kirke mindst en gang om ugen eller dyrker et intenst bønsliv, har et bedre helbred, lever længere og har et bedre sexliv, skriver Berlingske Tidende. Artiklen bygger på amerikanske undersøgelser, og de kan sagtens overføres til danske tilstande, mener religionspsykologen Peter la Cour, Institut for Folkesundhed.
– Religiøse danskere lever i højere grad med fast partner. Religiøse er mere tilbøjelige end andre til at blive i deres parforhold. Derfor er det ikke så mærkeligt, hvis de er mere tilfredse, siger Peter la Cour til avisen.
Københavns Universitet har udnævnt Religionen i det 21. århundrede til tværfagligt satsningsområde de næste fire år. Peter la Cours forskning i sundhed skal indgå i undersøgelserne.
Berlingske Tidende sætter fokus på religionen, da ny forskning viser, at religionen ikke alene påvirker det enkelte menneskes helbred, men også national og international lov, ret, politik og naturvidenskab, skriver avisen.
Men det er nok især koblingen religion og sex, der fanger læsernes opmærksomhed.
Religiøse mennesker er mere raske og mere glade for deres seksualitet. Ligesom de også tæller færre selvmordere, har lavere blodtryk og færre dage på hospitalet.
Det er en amerikansk undersøgelse blandt 100.000 gifte kvinders seksualliv, der viser, at specielt meget religiøse kvinder udtrykker større glæde ved ægteskabeligt samliv. De oplever også bedre kommunikation generelt med deres ægtefælle end ikke-troende kvinder i undersøgelsen gør.
Ifølge de nyeste amerikanske statistikker lever religiøse mennesker længere end de såkaldte kirkefremmede. Og det kommer ikke bag på Peter la Cour, der mener, det er sund fornuft, at ældre får motion af at gå i kirke og hjernegymnastik af at sidde i bibelkreds. Han beklager, at religion i Danmark er blevet betragtet som barnligt og forvrængninger af hjernefunktionen.
I forhold til andre lande ligger Danmark stadig under for en ateistisk tanketradition, hvor selv teologien er i defensiven og religionsstuderende betragter religionen som et sociologisk fænomen, siger han til Berlingske Tidende.
Derfor glæder han sig over Københavns Universitets nye satsningsområde:
– Nu får den opvoksende generation chancen for frit at kunne tale om det, der betyder noget i livet. Forskere og undervisere tvinges ikke længere til at feje halvdelen, religionen, ind under gulvtæppet, siger han.
