Carl Fr. Wisløff:
Læg dit liv i Faderens hånd

Gør dog min kristendom renset og ren, lad alt, hvad hedensk er hos mig forsvinde, borttag af vejen forargelsens sten!
Dette er en ældgammel tysk salme. Spørgsmålet er: Er den ikke for gammel? Kan vi endnu tale om det, som er hedensk hos os, – og da mene virkelige rester af hedenskabet? Ja, jeg er bange for, at det i mange tilfælde passer alt for godt. Måske allermest, når det gælder skæbnetroen. Der er mange mennesker, endog gode kristne, som – ofte rent ubevidst, – føler sig bundet af gammel overtro og på den måde bærer med sig rester af hedenskabet.

Du går til arbejdet en dag. Da springer en sort kat tværs over vejen og forsvinder igen. Du kan ikke lade være at lægge mærke til det og føler en uhygge ved det.
Du har bedt nogle gæster; men regner ud, at I bliver tretten til bords, og beder så een til for at undgå det.
Du har i længere tid gemt en lykkegenstand; hvis du mister den, er du bange for, der vil komme en ulykke over dig.
Endog kristne mennesker har „mascots“ hængende i deres bil. En rest fra hedensk tro på amuletter som et værn mod onde magter. Ja, der findes vist endnu mennesker, som bærer en eller anden ting i en snor om halsen eller sætter en hestesko over døren.
Om man lægger noget i disse ting er vel højst forskelligt; men at det er rester fra hedenskabet er helt sikkert. Hvis man prøver på at få folk bort fra det, – beder dem, om man må få deres lykkegenstand, foreslår dem at holde bryllup på en fredag, at være tretten til bords, eller noget lignende, – så vil man snart mærke, at disse ting stikker dybere i folks bevidsthed, end man skulle tro.

Men hør: Det hele er intetsigende og tomt. Det er rester af gammel overtro og hedenskab, om hvilket man burde bede: Lad alt, hvad hedensk er, hos mig forsvinde.
Nej, dit liv er i Guds hånd. Den sorte kat, der løber over vejen, har ingenting at sige. Det er Gud, som leder hvert skridt i dit liv. Matt. 10,29-31: Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Hvor ligger der dog ikke en ophøjet tro og barnlig tillid bag ved disse ord.
Hver søndag bekender du i kirken: Jeg tror på Gud Fader, den almægtige! Ja, gør du virkelig det? Gud Fader, – han som vil; den almægtige – han som kan.
Når du i bønnen rører ved Gud, rører du ved Faders hjerte og ved den Almægtiges arm. Nej, dit liv er ikke bestemt af tilfældigheder – eller en kold skæbne. Der findes ikke noget i livet, der hedder slumpelykke!
Riv dig løs fra varsler, amuletter, overtro og hedenskab! Og se hen til den almægtige Gud Faders hånd. Det er ham, der bestemmer, hvad der skal møde dig.
Nej, hvad skulle vi frygte for i Faders hænder!

Carl Fredrik. Wisløff blev født 1908 i Drammen i Norge. Efter teologisk embedseksamen 1931 var han præst i Oslo og Birkenes. I 1958 blev han dr. theol.
Carl Fr. var rektor ved Menighedsfakultetet i Oslo 1947-61. Fra 1961-1975 var han professor i kirkehistorie samme sted. Med sin bibeltro teologi og altid med Jesus i centrum har Carl Fr. været en af de helt store skikkelser i norsk kirkeliv. Han har skrevet flere bøger og artikler og var med til at starte kristent studenterarbejde i Norge. D. 31. december 2003 blev Carl Fr. 95 år.
Artiklen her er fra bogen Med Ham hver dag udgivet 1934 af O. Lohse.