Undervisning:
Tilgivelse kan helbrede
Brev:
Kære Orla Lindskov
I din sidste brevkasse skrev du noget, som rørte mig meget. Du skrev om tilgivelse, og om, hvordan nag, bitterhed og mangel på tilgivelse kan påvirke vores helbred.
Jeg er en af de mange kristne, som konstant går og døjer med min krop. Jeg ved godt, at man ikke generelt kan sige, at syge kristne er kristne, der har et problem med at tilgive andre. Men jeg må tilstå, at der er mennesker, som er et problem for mig, fordi de har gjort mig meget ondt. Jeg undgår at tænke på dem. Men, men, men det er jo ikke den rigtige løsning.
Kan du sige noget mere om det med tilgivelse?
B.A., København NV.
Kære B.A.
Det kan jeg, og det vil jeg gøre.
Guds rige er hovedbegrebet i Jesu undervisning og i hans liv. Hvad er da Guds rige? kan vi spørge.
Guds rige er en helt ny måde at leve på, en måde, der slet ikke ligner den, vi som mennesker er vant til, og et vigtigt punkt for dem, der vil opleve de helbredende og livgivende kræfter i Guds rige, er spørgsmålet om skyld og tilgivelse.
Læs f.eks. Matt. 18, versene 21-35. Lignelsen om den gældbundne tjener.
Jesus fremstiller her Gud som ham, der altid er rede til at tilgive, når vi beder om det. Men man kan dog miste tilgivelsen, hvis man ikke selv har et forsonligt sind. I lignelsen i Matt. 18 mister tjeneren tilgivelsen ved sin rethaveriske opførsel.
Vi får altså Guds tilgivelse ved selv at tilgive, og det lignelsen vil lære os er, at al tilgivelse begynder ved Gud. Men dens eksistens hos os er betinget af, at den gives videre.
Tilgivelse er altså ikke noget vi kan eje permanent uafhængigt af, hvordan vi er overfor vore med-mennesker. Hvis denne lignelse skal forstås efter sin bogstavelige mening, og det tror jeg den skal, så er Gud lige bestemt så god og mild mod dig, som du er ved dit medmenneske.
Det betyder: – den, der tilgiver, har fået guddommelige kræfter ind i sit liv. Al tilgivelse udgår fra Gud, men forbliver kun der, hvor mennesker selv tilgiver.
Alle mennesker har ret til samme liv, kærlighed og tilgivelse, som du og jeg.
Vi skal forstå, at der er ikke noget menneske, der har en særstilling i forhold til Gud. Vi er alle lige for Gud. Lige elsket. Derfor er tilgivelse så nødvendig, for at vi ikke selv skal blive sat udenfor tilgivelsen. Hvis vi svigter med tilgivelse og overbærenhed, så sætter vi Guds tilgivelse ud af funktion. Vi har ingen skyld overfor Gud, som ikke er skyld overfor mennesker.
Løses skyldspørgsmålet mennesker imellem, så er der ingen skyld overfor Himlens Gud, og hvad du ved din tilgivelse skaffer bort af skyld fra andre mennesker, er i samme øjeblik borte for tid og evighed. Det er faktisk store perspektiver, vi opererer med.
Derfor er der stor befrielse i at tilgive, både fysisk såvel som psykisk.
