Forfatter famler sig frem

Forfatteren Philip Yancey, der har solgt over 14 millioner eksemplarer af sine bøger siden 1977, skriver ud af sin egen søgen efter svarAf Michael Ireland og Mark Ellis, Assist News Service

Selv om han er en af de mest succesrige kristne forfattere, ser Philip Yancey sig ikke som en ledende stemme, men som en medrejsende på den kristne erfarings sti.
– Jeg baner en vej, siger Yancey, min stemme er en pilgrims stemme, der prøver at hitte ud af det kristne liv. Jeg skriver om mine egne kampe.

Yancey fortæller, at han skriver som en medrejsende til andre medrejsende, mens han usikkert følger helliggørelsens markerede sti.
– Mine bøger er et udtryk for min famlen. Jeg er bare en synder, der har fundet nåde.
I sin bog, Den Gud jeg ikke kendte, bruger Yancey billedet af en opdagelsesrejsende, der med en machete baner sig vej gennem junglen.
– Når jeg skriver, føler jeg, at jeg baner mig vej, hvor der ingen er, siger Yancey.
– Jeg vælger bevidst svære emner, som jeg ikke kender svarene eller løsningen på. Det er virkeligt et stort privilegium at bruge et par år på at finde ud af noget. Og hvis jeg allerede kendte svarene, når jeg startede, ville jeg kede mig meget – meget hurtigt.
– Før jeg skrev, Den Jesus jeg ikke kendte, tænkte jeg: „Jeg har læst mange bøger om Jesus, men ingen af dem har beskrevet den Jesus, jeg kender, så den beskrivelse vil jeg gerne skrive”, siger Yancey.

Inkluderer din målgruppe, mennesker med de samme spørgsmål som dig selv?
– For at sige sandheden tror jeg ikke, jeg har en målgruppe. Det havde jeg, da jeg var redaktør på et blad, Campus Life, men i dag skriver jeg om mine egne spørgsmål og kampe.
– De folk, jeg som regel får respons fra, er de, der enten er såret af kirken, oprørske kristne eller de, der er mistænksomme overfor den institutionaliserede kristendom. Og jeg tror, de modsvarer min egen mistænksomhed, min egen ærlighed om den kristne propaganda, der ikke altid viser sig at være sand. De viser mig tillid, fordi jeg er meget ærlig om kirken.
Hvad mener du med propaganda?
– Jeg tror, at evangelikale kristne i dag er meget bedre købmænd, end Jesus var. Når jeg ser på de invitationer, Jesus giver, så gør han det så svært som muligt.
– Invitationerne er f.eks.: „Tag mit åg på jer”, „Bær hinandens byrder” og „Tag dit kors op”. Ingen af disse er appellerende. Men her i Amerika lyder det: „Gud vil gøre noget godt for dig”, „Gud vil forbedre dit liv”, „Gud vil løse dine problemer”.
– Jesus lovede aldrig, at Gud ville løse dine problemer. Faktisk sagde han: „For mit navns skyld vil I blive kastet i fængsel, Gud vil skabe dine problemer.”
– Folk, der bliver tiltrukket af den evangelikale invitation, at dette vil løse problemerne i dit liv, ender ofte desillusionerede. Det fungerer ikke på den måde, og de føler sig brændt – det var propaganda.
Yancey fortsætter:
– Jeg ser, hvordan Jesus håndterede den rige unge mand. Jesus sagde ikke: „Vel, lad os starte med at give tiende og så se, hvor langt vi kan komme op”. Nej, han gjorde det så svært som muligt, fordi han vidste, at kristenlivet ikke er en leg. Det kræver hele din sjæl, og Jesus ønsker ikke medløbere. Han ønsker folk, der er overgivet.
– Vi i kirken har tendens til at prøve at snakke folk ind i noget. Jesus prøvede aldrig at snakke folk til noget. Han ønskede overgivne folk, der var villige til at risikere livet for ham. Så jeg tror, der er en masse dejlige ting i den evangelikale bevægelse, men jeg tror også, at de på mange måder misrepræsenterer, hvad det kristne liv er lig, og så ender folk med at blive skuffede i det, siger Yancey.

Yanceys ønske om at være en stemme for de skuffede i livet udspringer måske af hans egen oplevelse af kirken som ung mand.
– Jeg voksede op i en kirke, der ikke var ærlig, siger han. Yancey påpger især racespørgsmålet i sin ungdoms kirkes vildfarne teologi.
Yancey tror, at hans kirke fór vild i den politiske og sociale arena.
– Det er let at miste fokus på vores opgave. Vi skal ikke rydde op i verden. Jesus prøvede ikke at rense det romerske rige.
I stedet beskriver Yancey kirkens opgave i billedsprog:
– Vi skal være lys på et bjerg og tiltrække folk ved at appellere til deres tørst. Jesus tiltrak syndere. De så ham som et sted, hvor de kunne få helbredelse.
– Da jeg voksede op, var mit billede af Gud som en streng dommer. Nu ser jeg ham som en læge.

Starter du med et spørgsmål, når du planlægger en bog, eller har du en bestemt tese, og hvordan begynder du at tackle vanskelige spørgsmål?
Før bogen Den Gud jeg ikke kendte fik jeg en masse breve fra læsere, der sagde: „Jeg vil kende Gud, men det virker bare ikke for mig. Jeg ved ikke engang, at han er der. Hvordan får du troen? Hvordan kan du tro?” Godt spørgsmål.
– Så jeg prøvede at finde ud af, hvordan det kristne liv fungerer, eller hvordan det var meningen, det burde fungere. Jeg læste mange bøger om, hvordan det var meningen, det skulle virke, men de afspejlede ikke min erfaring, så jeg prøver at være ærlig.
Yancey siger, at hans ærlighed kommer som en reaktion på hans dårlige erfaringer med kirken som ung.
– De sagde bestemte ord, men levede ikke op til ordene. Gennemsigtigheden – Jeg tror det tog mig et stykke tid at finde min egen stemme. Der kom et punkt, hvor „nu er det tid for mig at være ærlig om min egen tro”. Og det kom, da jeg flyttede fra Chicago til Colorado.
– Chicago er glimrende, når du er journalist: Du går udenfor døren, og nogen bliver kørt ned af en motorcykel – der sker altid noget. Men det er et dårligt sted for en indadvendt, reflekterende skribent. Der er for megen påvirkning.
– Hvis jeg var begyndt at skrive 10 år før, ville jeg have været den vrede unge et-eller-andet, men nu er jeg meditativ og reflekterende…?
– Jeg prøver stadig at være ærlig, men jeg har et fundament. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det er Guds nåde, at jeg kun er blevet udsat for kirkens værste side under min opvækst. Siden dengang har jeg for det meste oplevet kirken fra dens bedste side.

Oversat og redigeret af Anders Pahus