Martin Luther King
Intet kan skade os
Jesus Kristus elsker os og har udløst os af vore synder med sit blod og har gjort os til et kongerige, til præster for sin Gud og Fader. Åb 1, 5-6.
De troende er de rette konger, ikke i den forstand, at de bærer en guldkrone på deres hoved eller har et guldscepter ved deres side, eller træder frem i fløjel, silke, gyldenstykkes-klædebon eller purpur; men, hvad der er langt herligere: de er herrer over død, Djævel, helvede og alskens elendighed.
For dem er skændsel en ære, dødsriget et himmerige, døden livet, Djævelen en stråmand, synden retfærdighed, ulykke lykke, armod rigdom, o. s. v.; thi de er herrer over det altsammen, og de bryder sig ikke om nogen, fordi de hører Gud til og har Gud til ven, ja, som deres kære Fader, hos hvem de finder rigdom, store skatte og al godheds fylde.
Derfor kan heller ikke nogen synd, død, Djævel, hunger, tørst, kulde, hede, sværd eller nogen som helst nød skade dem. Ja, i alt dette mer end sejrer de og får det modsatte ud deraf: af armod rigdom, af synd retfærdighed, af skændsel stor ære og af hunger og tørst den største fylde.
Loven blev given ved Moses; nåden og sandheden er kommen ved Jesus Kristus. Joh. 1, 17.
Når loven siger til din ængstede samvittighed: Dette eller hint er befalet dig, dette har du ikke gjort, derfor må du nu holde for, da er det under en sådan kamp og dødsangst på høje tid og fornødent, at troen mander sig op og i al sin vælde bryder frem, træder loven under øjne og trøstig siger til den; Ih, kære lov! er du alene Guds Ord? Er evangeliet ikke også Guds Ord? Er der bleven en ende på forjættelserne? Er Guds barmhjertighed hørt op?
Når derfor loven beskylder mig for at være en synder og at være opskreven i Guds gældsbog, så må jeg bekende, at det er sandt; men følgeslutningen heraf: Derfor er du fordømt, vil jeg ikke indrømme, men forsvare mig med min stærke tro og sige: Ifølge loven er jeg vel en stakkels fordømt synder; men jeg appellerer fra loven til evangeliet; thi Gud har givet endnu et ord, som står over loven og hedder evangeliet, der med sin nåde skænker mig syndsforladelse, retfærdighed og livet.
Gud fører fanger ud til lykke; men genstridige bor i tørre egne. – Salme 68, 7.
Når mennesket synker sammen og bliver til intet med al sin kraft, gerninger og dygtighed, så intet andet bliver tilbage end en elendig, fordømt og forladt synder, da træder den guddommelige hjælp og styrkelse til.
Først når du mener, at du er blevet opslugt af det onde, vil du bryde igennem ligesom morgenstjernen. Thi den, der ikke føler synden, vil heller ikke søge nåden eller noget evangelium eller troen; derfor er loven samvittighedens stokmester, lænke, bånd og fængsel.
Og Gud fører os ikke ud af disse bånd, når vi synes, at det er nødvendigt, men lader os ydmyges derunder og pines, til vi bliver fuldkommen nådehungrige; så kommer Han først og skænker os sit Ord, som vi kan klynke os til, og fører os ud deraf, så vi i stedet for en ængstelig og modløs samvittighed kan erholde en god og tryg.
Martin Luther (1483-1546) blev født i Eisleben, i Tyskland og giftede sig 1525 med en tidligere nonne, Katharina von Bora (1499-1552), som han fik seks børn med.
Luther, der både var præst og doktor i teologi, kritiserede den officielle katolske kirke og gjorde op med gerningsretfærdighed. Han mente, at vi udelukkende frelses af tro. Da Luther samtidig så bibelen som vores højeste autoritet, oversatte han den til tysk, så Guds ord kunne blive tilgængeligt for alle og ikke kun for de lærde.
Stykkerne her er ikke skrevet som andagter, men er uddrag af Luthers skrifter samlet i bogen Martin Luthers Bibelske Skatkiste udgivet af De Unges Forlag 1944.
