Ung familie til Mozambique
Ægteparret Gitte (35) og Stefan (28) Jacobsen og deres søn på fire måneder, Gabriel, rejser den 30. marts til Mozambique. Her skal de være evangeliserende missionærer for Luthersk Missionsforening i den nordlige del af landet. Først skal de dog lære sprog i hovedstaden Maputo.
Gitte Jacobsen er uddannet hortonom og skal arbejde inden for have- og landbrug. Her skal hun motivere mozambiquerne til at udnytte deres jord bedre.
Stefan Jacobsen er tømrer, men hans primære opgave i Mozambique bliver som evangelist.
– Min største forventning er, at opgaven vil bevirke og være redskab for Gud til at holde mig fast hos ham. Og jeg har en forventning om, at jeg kan komme tæt ind og få lov til at modne nogle mennesker i deres liv med Gud, siger Stefan Jacobsen.