Undervisning
Dæmoner er en virkelighed

Brev:

Til Orla Lindskov
Jeg oplever, at dæmoner generer min økonomi, mit helbred og min familie. Ja, selv når jeg skal bede, forstyrres jeg af dæmoner, der prøver at trække mig væk fra bønnen. De plager mig også i mine drømme om natten. Satan er efter mig.
Jeg synes nogle gange, at jeg kan se og genkende dæmoniske træk i ansigterne på folk, jeg møder på gaden. Det virker som en sammensværgelse mod mig. Ja, nogle gange kan jeg se dæmoner i mine arbejdskammerater. Ja, endda i mine børn.
Jeg råber til Jesus om hjælp; men det nytter ikke noget. Hvad skal jeg gøre?
Er jeg dæmonbesat? – og i så fald skal jeg have dem drevet ud af mig?
Kan du give mig et svar, der kan hjælpe?
Venlig hilsen
G.K. Sjælland

Svar:

Kære G.K.
Det lyder som om, tingene er ved at brænde sammen for dig, så jeg håber selvfølgelig, at mit svar kan hjælpe.
Lad mig først slå fast, at eksistensen af dæmoner er en virkelighed. Jeg har selv mødt dæmon-besatte mennesker på nærmeste hold, og ved bøn og håndspålæggelse været med til at drive dæmoner ud. Det kan gå temmelig voldsomt til.
Jesus omtaler også mange steder i evangelierne dæmoner og dæmonbesættelser. Han opfordrer endda sine disciple til at drive dæmoner ud af mennesker. Det ville Jesus selvfølgelig ikke gøre, hvis dæmoner ikke eksisterede.
Når det så er sagt, er jeg også nødt til at påpege, at det ofte sker, at kristne fejltolker psykiske lidelser og fysiske sygdomme og tror, at der er tale om dæmon-besættelser.
Vi kristne skal nok være varsomme med ikke at over-dæmonisere virkeligheden. Især nu, hvor der både i TV og andre steder er sat et vældigt fokus på ånder.
Der findes nemlig en form for primitiv religion kaldet animismen. Den er særligt udbredt i de afrikanske lande; men har senere bredt sig til områder i Amerika. Denne primitive religion tænker sig naturen befolket af ånder, som udfolder sig i storm og uvejr, samt i enhver form for menneskelig ulykke og nød, herunder sygdom og død.
Jeg har truffet afrikanske kristne, endda prædikanter, som stadigvæk var stærkt påvirket af den animistiske livs-opfattelse. De så ånder bag al modgang i livet.
Jesus og hans første disciple skelnede klart mellem sygdom og dæmon-besættelser. Det læser vi f.eks. i Mattæus-evangeliet kapitel 10, vers 1, hvor vi hører Jesus sige til sine disciple, at de skal uddrive ånder, men desuden helbrede sygdom og lidelse.
Egentlige dæmonbesættelser er ikke så hyppige her i landet som f.eks. i Afrika. Men vi har et andet fænomen, som vi kunne kalde for en mildere form for dæmonisering. Den forekommer langt hyppigere her end den egentlige dæmonbesættelse.
Med mild dæmonisering mener jeg det, at mennesker bliver angrebet af åndsmagter i deres psyke, såvel som i deres legeme.
Det kan forekomme som plagende tanker, som tilbagevendende fristelser, som dårligt humør uden nogen ydre årsag.
Det er nok ikke uden årsag, at vi i det danske sprog har udtrykket: plageånder. Husk også på, at Paulus nævner, at en satans engel slår ham i ansigtet.
Dette fænomen opleves af mange kristne, dog uden at den onde ånd eller dæmonen kan få fodfæste, så der bliver tale om en egentlig besættelse. Men at blive plaget på den måde psykisk eller fysisk kan alligevel være en overordentlig smertefuld affære.
Det, vi skal undgå, er, at projicere alle vort livs problemer over i den åndelige verden og give dæmoner ansvaret og skylden for dem. Det kan ende i ren ansvars-forflygtigelse derved, at man fralægger sig det personlige ansvar for minus-siderne i ens liv og i ens personlighed.
Dårlig økonomi, dårligt helbred og stridigheder inden for familien kan vi i høj grad selv være skyld i.
Det, at du kan se dæmoniske træk i dine børn, i arbejdskammerater og i tilfældige folk, du møder på gaden, kan være spejlinger af mørkesiderne i dit eget indre. Dette fænomen forekommer ofte, hvis vi fortrænger de mørke sider i vores egen natur og ikke tør være dem bekendt over for andre eller over for os selv. Folk, der har gået i ”Flinkeskolen”, kan ofte have det problem.
Du spørger mig, hvad du skal gøre?
Du skal vide, at der i Danmark i dag også blandt kristne er rigtig mange, der lider, fordi de har onde minder om traumatiske oplevelser fra deres fortid. Mange er af den grund blevet fysisk såvel som psykisk syge, eller begge dele. Nogle er så stødt på hjælpsomme kristne, der har forsøgt at drive dæmoner ud af dem. Ofte har det blot gjort ondt værre.
Jeg tror, at du lige nu befinder dig i et grænseområde, hvor livet er blevet så vanskeligt, at du ved egen kraft og hjælp døjer med at klare det.
Jeg tror ikke, at du finder bæredygtige løsninger ved at gå til dæmon-uddrivelse.
Jeg tror snarere, du har brug for, at der er nogle, der beder for dig. Men samtidig har du også brug for hjælp til at forstå, hvordan fortiden med opdragelse, indre sår og traumer kan påvirke dit liv og dit syn på dine medmennesker.
Dit brev kunne tyde på, at du har nogle alvorlige huller i din virkeligheds-forståelse, samt i den måde, du oplever dine medmennesker på.
Du må gerne kontakte mig, hvis du har mulighed for at komme ind på et af mine møder. Du kan også kontakte din lokale præst eller din praktiserende læge. De vil sandsynligvis med deres faglige viden kunne skønne, hvad der er bedst for dig videre frem.