Røgelse og XL døbefonte
På kirkevandringer nedbrydes fordomme mellem kirkesamfund- Man kan få både røgelse og tungetale galt i halsen, sagde den apostolske pastor Lars Bo Olesen, da omkring 175 herningensere sent forrige lørdag eftermiddag afrundede deres tredje kirkevandring på fem år. Bemærkningen var et muntert hip til hans kollega fra den katolske kirke: Han havde i dagens festlige anledning skruet gavmildt op for røgelsen, da turen startede i den nedlagte trikotagefabrik, hvor hans katolske menighed samles.
I Herning har de fire inviterende menigheder to gange tidligere senest for tre år siden haft kirkefællesskab i fortovshøjde efter devisen Hvis vi skal synge sammen i himlen, må vi hellere øve os nu. Derfor er man ikke længere specielt høflige overfor hinanden ved kun at slå på det fælles gods i deres kristne tro.
Her forsøger ingen at harmonisere teologi eller traditioner, så de forskellige profiler udviskes. Den kerne er trods forskellene så tydelig, at de fire præster tør tale engageret om det, de sætter pris på i hver menigheds særpræg og teologiske pointer.
For eksempel talte sognepræst Bo Gimm under turens stop i folkekirken frejdigt både om den afladshandel, der i 1500-tallet satte Luthers oprør mod forfald i den katolske kirke i gang, og om barnedåben, der senere medvirkede til, at andre brød ud af folkekirken.
De gode forbindelser mellem mange af byens katolikker, lutheranere, pinsefolk og apostolere kom tydeligst til udtryk, da der i hver af de fire kirker stod gæster frem, som meget personligt bad Gud velsigne den menighed, man nu var hos: Frikirkefolk bad for deres søstre og brødre i folkekirken og den katolske kirke og omvendt.
Agnes Kuhlmann har i 12 år siddet i et af folkekirkens menighedsråd, og har i lige så mange år hentet inspiration hos Taizé-fællesskabet i Frankrig, der knytter bånd på tværs af kirkegrænser. Derfor var det naturligt for hende at træde frem og bede for på tværs – på vers:
– Ved radioens morgenandagt hørte jeg Tore Littmarcks nye ord i salmebogen, som udtrykker det fint: Herre, du vandrer ad enhedens vej. / Lær os at gå over grænser! / Kundskab og sandhed og omsorg og ret / må vi som søskende dele. / Vis os da vejen, du enhedens Herre, / og giv os mod til at gå den!
Fællesskabet var også tydeligt i det hjertelige kollegaforhold mellem de fire præster, som hen ad vejen bød velkommen i kirkerne. Tonen var samtidig underfundig og kærlig – fx da den katolske og den lutherske præst talte om x-large døbefonte i Pinsekirken og i Kristent Center:
– Der foregår dåben begge steder i et bassin, hvor den troende voksne døbes ved at blive druknet i en rigtig dukkert, for så at genopstå til livet i Kristus
og får tørt tøj på igen – som den apostolske præst forklarede.
Undervejs blev der tid til et fælles dansk sakramente: Pinsemenigheden bød på kaffe. Den var gratis. Til gengæld gav deltagerne ved dagens afslutning en gave på 4.870 kroner som en håndsrækning til katolikken Inge Norling, der nu i knap 15 år helt på egen hånd har drevet Fred og Forsoning blandt hjemløse og misbrugere ud fra Fasterholtgård mellem Herning og Brande.
