Gennembryderen

Guds Navn: ”Gennembryder”, Mika 2,13, blev åbenbaret i hans Søn Jesus Kristus. Jesus er den store gennembryder.
Synden, døden og Djævelen holdt mennesket fangen, men så kom han, den stærke helt fra Himlen, Gennembryderen. Og han brød igennem. O, ja det kostede meget – mere end nogen af os fatter – men han betalte prisen, han brød igennem. Han brød igennem i sit liv, og han brød igennem i sin død.

Atter og atter søgte Djævelen at spinde ham ind i sit net, at fange ham i ord, at besnære ham med sine dæmonisk udtænkte fristelser – i haven, da den frygtelige kalk var stillet for ham, da korsets mørke skygger begyndte at falde ind over hans sjæl, da han så ind i dette uudgrundelige afgrundsdyb af lidelse: at blive gjort til synd for os – også da brød han igennem – kampen var hård – fra time til time steg den i voldsomhed, indtil hans sved blev til blodsdråber – men han brød igennem:
„Fader, ikke som jeg vil, men som du vil.” Da var der brudt igennem. – Og så til sidst brød han igennem så fuldstændigt, afgørende og evigt, at Satan for alle tider mistede enhver mulighed for at kunne besejre ham. Under de allersværeste forhold, med nagler gennem hænder og fødder, alene deroppe i mørket, under en lukket himmel, forladt af alle, forbandet af sin egen Fader hænger han deroppe og bryder igennem alle Helvedes magter, der har samlet sig omkring denne lidende skikkelse og opbyder deres yderste for at bringe ham til fald. Ikke en millimeter viger han, ikke en eneste indrømmelse, ikke et klagende ord, ikke en uvillig mine – stille og sagtmodig ligger lammet på slagtebænken og besejrer Helvedes brølende løve, soner verdens synd, lider verdens straf, lader alle Guds brændinger og bølger gå over sig. Og til sidst, da Djævelen har udtømt alle sine pinemidler uden at kunne bringe ham et hårsbred uden for lydighedens sti, lyder triumfråbet fra de dødblege læber: „Det er fuldbragt.“ Da havde Jesus tilkæmpet sig gennembrydernavnet for evigt.

Hvad var hemmeligheden i den store Gennembryders, Jesu Kristi liv? Lad os finde den og benytte os af den i vort eget liv. Først: Idet han træder ind i verden, siger han: „Jeg er kommet for at gøre, o din vilje“ (Hebr. 10,7). Dette var det første og afgørende. Jesus var fast bestemt på at gøre Faderens vilje altid, hvert øjeblik, under alle forhold, hvad det end skulle koste, Dernæst: Han troede Gud altid, under alle forhold: „Jeg vil sætte min lid til Ham” (Hebr. 2,13). Han troede ham også, da det var mod al sund fornuft at tro ham, da han hang på korset mellem to forbrydere, med en lukket himmel over sig, forbandet af sin egen Fader, da han ikke turde kalde ham Fader, men: „Min Gud, min Gud”. Da blev Jesus troens fuldender (Hebr. 12,2).
Vær fast bestemt på at gøre hans vilje – ikke en enkelt gang, men altid, under alle forhold, også når det koster noget. Og vælg så at tro ham, tro ham altid, selv under de sværeste forhold.

Jesper Fjord Christensen (1868-1956) blev efter teologisk embedseksamen lærer, men blev overtalt til at blive præst, selv om han på det tidspunkt var ”ufrelst” – som han senere i livet betegnede sig selv i den periode.
I 1905 havde han en frelsesoplevelse, fremkaldt ved at læse om, hvad Gud gjorde for andre. Efter denne oplevelse ændredes hans forkyndelse, og i sine prædikener forkyndte han om dom og nåde på en sådan måde, at hans tidligere popularitet dalede.
Han blev en efterspurgt prædikant i Indre Mission, men aviserne betegnede Fjord Christensen som fanatisk, og i 1922 søgte Fjord Christensen sin afsked, som bevilgedes „i nåde og uden pension“, hvorefter han flyttede til Hillerød
Han blev derefter en af de bærende kræfter i Evangelisk Missionsvirksomhed, der holdt møder i Teknologisk Institut.
Artiklen her er fra bogen Guds Navne udgivet af Bogforlaget Mod Maalet, 1947.