Venstre sidebanner eksempel

Humør-spredere

„Sangevangelist“ er en yndet betegnelse for syngende prædikanter i vore nordiske nabolande. Nu har Danmark også fået nogle af slagsen.
„Glade sange med Preben og Ove“ hedder en cd, der netop er udkommet med to pensionerede – men særdeles aktive – forstandere fra Apostolsk Kirke. Sangevangelisterne har indspillet populære sange som: ’Det er ingen hem’lighed’, ’Han greb mig’, ‘Send bud til ham’, ’Der, hvor roser aldrig dør’, afsluttende med en påskemedley, som skildrer hele påskebudskabet.
Preben og Ove fandt sammen som duo, da de var på bibelskole i 1958/59, og det udviklede sig, da de begge v-ar sendt som pionerer til Nykøbing Falster.
Cd’ens pris på kr. 129,- kr. er måske lige i overkanten – men er man til de lidt ældre slagere, og har man i baghovedet, at overskuddet går til børnehjemmet Jabulani Children Village i Zambia, har man nok ikke noget imod at punge ud.
Og så bli’r man oven i købet i godt humør!