Bjarnes hjørne
Dansker rejs hjem
Ordene læste jeg på en graffiti i Nuuk i 1989. De ramte mig, for hvor ofte havde jeg ikke set graffitier med teksten Perker rejs hjem. Nu var den vendt mod mig selv. Hvorfor taler vi om medmennesker på den måde?
For nogle år siden, da der kom mange eks-jugoslaviske flygtninge til Danmark, foreslog en politiker fra DF, at man kunne sende dem til amerikanernes nedlagte base i Kangerlussuaq, for der er jo plads nok i Grønland og så undgår vi dem jo også hos os. Jeg drøftede dette med en grønlandsk sagsbehandler fra socialforvaltningen i Ilulissat. Hun fortalte om en episode under et restaurationsbesøg i Danmark. Tjeneren henvendte sig til hende og sagde, mens han nikkede mod nogle andre gæster af anden etnisk oprindelse i restauranten: I kunne også godt tage jeres del af de fremmede! Hvortil hun kvikt replicerede: Det har vi allerede gjort. Vi har ca. 10.000 danskere i Grønland. Tankevækkende ik´?
Mens jeg boede i Danmark, var min kone og jeg dybt involverede i at hjælpe flygtninge med at få et tåleligt ophold i Danmark. Det gav mange gode oplevelser. Men ikke alle danskere behandlede flygtningene lige godt. Siden er situationen for de fremmede blevet langt værre også for adopterede fra udlandet og grønlændere, der bosat i Danmark. Tankevækkende ik´?
Danskere stiller store krav til de fremmede om integration – ja, til tider om assimilation. Det er vigtigt, man bliver integreret, hvis man vil leve i Danmark. Man skal ikke assimileres, men integreres. Men ofte gør vi det alt for svært for mennesker at blive integreret. Hvordan skal man blive integreret, hvis arbejdsgiveren ikke vil ansætte en med forkert navn, hvis naboen vender ryggen til én, foragter én på forhånd – måske af uvidenhed?
Gennem de sidste 13 år har jeg boet i Grønland og set, hvor villige danskere er til at blive integreret i det grønlandske samfund. Vi forlanger, de fremmede lærer dansk hurtigt, men hvor mange danskere i Grønland taler grønlandsk? Det er et svært sprog, men det er dansk også. Nogle danskere gør ihærdige forsøg på at lære det, men de fleste vil ikke investere tid og kræfter i det. Hvorfor skulle de det, siger mange. Underforstået: vi er jo herrefolket. Tankevækkende ik´? Stille krav til de fremmede, som man ikke selv vil leve op til som fremmed!
Hvad gør vi som kristne i forhold til de fremmede? Inviterer vi dem ind, så vi lærer dem at kende og omvendt? Inviterer vi dem til vores kirke? eller forening? Gør vi noget for at drage dem ind i det danske fællesskab? Husk, de er mennesker af kød og blod, skabt i Guds billede, elsket af Gud. Ifølge det kristne livs- og menneskesyn har ethvert menneske uendelig værdi, fordi det er skabt i Guds billede!
Jeg glæder mig over, at et stigende antal menigheder i Danmark er åbne overfor de fremmede, og at der i mange kirker, ikke mindst i mange frikirker, kommer mange nationaliteter til gudstjeneste. Nogle af dem var kristne, da de flygtede, andre er blevet det i Danmark, fordi nogle kristne så deres ansvar overfor næsten, der kom forbi.
