Cd-anmeldelse
Den kristne H.C. Andersen

På to cd’er med titlen Ind i den evige klarhed læser og synger Christian Steffensen fortællinger og digte med religiøse eller kristne temaer, og de giver et fint indblik i, hvad H.C. Andersen troede påDen mest kendte dansker nogensinde fylder 200 år den 2. april næste år. En markering er Ind i den evige klarhed.Cd’erne ledsages af et meget informativt og flot illustreret teksthæfte.
Heri skriver sognepræst ved Københavns Domkirke, Johannes Værge, om den religiøse H.C. Andersen.
Johan de Mylius, der er dr.phil. på disputats om H.C. Andersens romaner og leder af H.C. Andersen-Centret ved Syddansk Universitet i Odense, har bidraget med nyttige oplysninger om – og korte tolkninger af – de H.C. Andersen-tekster, der findes på de to cd’er.
Endelig skriver Karsten Eskildsen (museumsinspektør ved H.C. Andersens Hus) om musikken i H.C. Andersens liv – og omtaler selvfølgelig her specielt de musikstykker, der findes på de to cd’er.


En digters sidste Sang (1844)

Løft mig kun bort, du stærke Død,
Til Aandens store Lande,
Jeg gik den Vej, som Gud mig bød,
Fremad, med oprejst Pande.

Alt, hvad jeg gav, Gud, det var dit,
Min Rigdom ej jeg vidste;
hvad jeg har øvet er kun lidt,
Jeg sang som Fugl paa Kviste.

Farvel, hver Rose frisk og rød,
Farvel, I mine Kjære!
Løft mig kun bort, du stærke Død,
skjøndt her er goft at være!

Hav Tak, o Gud, for hvad du gav,
Hav Tak for hvad der kommer!
Flyv, Død, henover Tidens Hav,
Bort til en evig Sommer.

(sat i musik af Edward Grieg 1869)

Den religiøse H.C. Andersen

Kendetegnende for H.C. Andersen er en romantisk naturreligiøsitet og fast tro på en guddommelig

Skuespilleren og sangeren Christian Steffensen er en af vore betydeligste H.C. Ander-sen-fortolkere og har som så-dan også optrådt i udlandet. Tidligere har han udgivet bl.a. cd’en At reise er at leve – H.C. Andersen sange og eventyr

barmhjertighed, der nok rækker videre, end der er bibelsk belæg for. Det har Johan de Mylius set, idet han skriver, at H.C. Andersen vendte sig „mod forestillingen om evig straf i helvede“, og helst ville tro på, at „en al-kærlig Gud ikke ville kunne udelukke tilgivelsen.“
Johannes Værge er også fuldt ud klar over det problematiske i H.C. Andersens trosverden, der er „mere folke-kristen end kirke-kristen. Det er ikke så meget sakramenterne som englene, der forbinder Guds verden med menneskenes“, skriver han.
Det er i høj grad barnets enfoldige tro, der er i centrum hos H.C. Andersen – hvilket næppe kan overraske nogen. Det er barnetroen, der frelser: Det er, når „et barn med tårer i øjnene møder den selvhengivende kærlighed i fortællingen om den korsfæstede frelser“ – med andre ord: i evangeliet.
Der er fuldt belæg for denne forståelse i indholdet af de to cd’er.

Hør H.C. Andersen!

Karsten Eskildsen skriver om cd-udgivelsen bl.a.: „Alle har erfaret den særlige tone i H.C. Andersens eventyr, og har man det ikke, kan man her forvisse sig om det, når man hører Christian Steffensens oplæsninger. Eventyrene bør netop helst høres.“
Sandt nok: Det er en oplevelse at høre disse væsentlige historier, og oplevelsen bliver ikke ringere af de mellemliggende sange og musikstykker.
Ideen med denne udgivelse er altså rigtig god og resultatet meget vellykket.

Indholdet af Ind i den evige klarhed:

Eventyr og historier:
Den onde fyrste / En historie / Jødepigen / På den yderste dag / Historien om en moder / Klokken / Boghveden / De røde sko / Verdens dejligste rose.

Sange og salmer:

Som bladet der fra træet falder / Jeg har en angst Det døende barn / Aftedæmring / Barn Jesus i en krybbe lå / Phantasiestykke i min egen Maneer / En digters sidste sang

Desuden nogle instrumentalnumre, bl.a. Sørgemarch ved Thorvaldsens bisættelse

Ind i den evige klarhed
Historier, eventyr, sange og salmer
Fortolket af Christian Steffensen
2 CD (134 min) Udgivet af Royal Music