Hvem siger, at en pæn pige ikke må blive vred?

Er du en hidsigprop? Eller forstår du at spille cool udadtil, selvom du koger indvendig? Af Leah Ingram

Hidsigproppen er tilbøjelig til at såre andre, hvorimod den kolde type ofte går hen og bliver bitter og hævnlysten.

Vrede kan udvikle sig til et utrolig stærkt, altødelæggende våben. I vrede kan vi komme til at sige og gøre ting, som kan skade os resten af livet. Vreden ødelægger ikke blot ægteskaber og venskaber, men i sidste instans også os selv. Det er værd at mærke sig, hvad der står i Bibelen om følelser forbundet med vrede: ”Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.” (Ef. 4,26-27)
Vrede er en reaktion, som kan bruges både i godt og dårligt øjemed. Optræder den i form af retfærdig harme, kan den hjælpe os til at sige fra over for synd og uretfærdighed. Også her drejer det sig ganske vist om at beherske vreden og ikke lade os rive med til tankeløse handlinger. Optræder vrede imidlertid i form af hævntørst, kan selv livslange relationer bukke under. Om vi så kun giver den en håndsbred af vores hjerte, vil den forsøge at erobre det hele.
Men der er håb! Gud kan hjælpe dig til at løse dette problem, også selvom det kan synes nok så stort.

Mine forældre var ikke ligefrem det bedste eksempel på, hvordan man omgås vrede på en fornuftig måde. Når de skændtes, begyndte min far som regel at råbe, min mor begyndte at græde, og så stormede de begge ud af stuen. Ofte satte far sig i sin bil og drønede med skrigende hjul ud af indkørslen. Når han så kom tilbage flere timer senere, sagde han ikke et ord. Jeg kan ikke huske, at konflikter nogensinde er blevet løst på en saglig måde hjemme hos os, så det er ikke mærkeligt, at mine forældre til sidst blev skilt.
Der er gået 20 år siden da. Nu er jeg selv gift og har børn. Men i modsætning til mine forældre har jeg lært at skændes, selv om jeg er gift med en dejlig mand. Vi er begge enige om, at ægtepar, som påstår, at de aldrig har skændtes, har store problemer. Både min mand og jeg har måttet opleve, at vore forældre er blevet skilt. Og vi er kommet til den konklusion, at vi for at undgå at komme i samme situation ikke kommer uden om at skændes indimellem. Vi ved, at vrede er en normal menneskelig følelse – hvad mange kvinder desværre ikke begriber.
”Når det i kristne kredse er tabu at blive vred, og Bibelen siger, at man skal være ’sen til vrede’, kan man let få den tanke, at man egentlig slet ikke bør nære sådanne følelser”, siger Diane Breining, der arbejder på et kristent rådgivningskontor. ”Gud har givet os denne følelse, men mange mener, at det ikke er en pæn følelse, men snarere en synd.”

Allerførst skal vi vænne os til den tanke, at det er legitimt at blive vred indimellem. ”At blive vred er stadig tabu for mange kvinder”, siger dr. phil. Harriet Lerner, forfatter til en bog med titlen ”Vrede”, hvor hun beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan kvinder kan lære at tackle deres vrede på en bedre måde. ”Kvinder har i mange år haft en rolle i samfundet, der gik på, at de var der for andre, for at berolige og bringe den vippende båd i ligevægt”, forklarer hun. Og tilføjer, at ønsket om at stifte fred endda kan få os til at tilsidesætte vore egne følelser. Derfor har ”nogle kvinder næsten slet ingen erfaring i at tackle vrede på en god måde. De har ikke lært det af deres mor, og at være vred på mænd – især deres egen ægtefælle – er absolut tabu for dem. Det betyder, at mange kvinder rent ud sagt er bange for deres egen vrede.”
Daniela valgte til sit bryllup det berømte vers: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.” (1. Kor. 13,4). Hun arbejder virkelig ihærdigt på at leve efter disse ord, men den store anstrengelse det er at have en endeløs tålmodighed er ved at køre hende helt ned. ”For mig er det et udtryk for kærlighed, at jeg sørger for, at vasketøjet er vasket, opvasken klaret og sengene redt,” siger den travle udearbejdende. ”Men min mand lægger overhovedet ikke mærke til sådan noget og vil da langt mindre anerkende det som et kærlighedsgerning.” Daniela forsøger at leve efter Bibelen – hvad gør hun forkert? ”Et menneske, der vil leve efter Bibelen, beslutter sig for et liv med kærlighed og selvopofrelse – hvad der mildt sagt er svært”, siger en familieterapeut, som alligevel mener, det er vigtigt at lære at skelne mellem offervillig kærlighed og det at være dørmåtte.
” …… Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede”, hedder det i Jak. 1,19. Det betyder ikke, at man ikke må blive vred. Det, Jakob her siger, er, hvad enhver god terapeut ville sige: Brug hovedet, før du handler! Jeg tror for min del, at der findes berettiget vrede, siger Diane Breining videre. I Ef. 4,26a står der: ”Bliv blot vrede, men synd ikke.” Det er ingen synd at blive vred. Men det er en synd, hvis vi lader os rive med af vreden til at gøre noget forkert.

Et skridt i den rigtige retning er at erkende behovet for at komme af med sin irritation, før det går ud over ”sagesløse”. Selvom det er let at skubbe skylden over på andre, er næste skridt at vedgå, at min vrede er mit problem, og at det derfor er op til mig at komme over den. Selv hvis den anden part har 98% af skylden for problemet, kan man kun gøre noget ved sine egne 2%.

Snak i god tid om det, som irriterer dig, for at det ikke skal gøre dig mere forbitret. Måske synes du, at det kun er en bagatel. Men hvis du ikke kan få det ud af hovedet, skal det frem, før det bliver til et virkeligt problem. Når man så siger, hvad man har på hjerte, skal det ske under de rigtige rammer (f.eks. ikke i fordøren), og i den rigtige sindstilstand. Hvis diskussionen fører til et skænderi, så undgå at komme væk fra emnet, fordi det kun vil forhale løsningen af det egentlige problem. Hvis den anden ikke diskuterer med fair midler, så modstå forsøget på at følge hans eksempel og lad være med at overfuse ham eller sige ting, som sårer ham. Det kan godt være, at det ikke fører til en hurtigere afslutning på skænderiet, men du vil efterfølgende have det bedre med dig selv og din opførsel.
Da Daniela til sidst besluttede sig for at tale med sin mand om husarbejdet, overvejede hun på forhånd, hvordan og i hvilket tonefald det skulle foregå. Da hun næste gang så, hvordan han gik forbi en kurv med snavset vasketøj, der stod øverst på trappen, afprøvede hun en ny fremgangsmåde. I stedet for at hidse sig op gjorde hun ham i et roligt tonefald opmærksom på, at når kurven stod på trappen, betød det, at den skulle ned i vaskekælderen. Uden protester snappede han kurven og tog den med ned i kælderen – og har gjort det lige siden.
Der findes et vers i Bibelen, som hjælper videre, når man er rasende: ”Lad ikke solen gå ned over jeres vrede” (Ef. 4,26b). Min mand og jeg har i de forløbne otte år af vores ægteskab til stadighed forsøgt at leve efter denne regel og har kunnet konstatere, at den har en positiv indvirkning på ens nattesøvn og på et fredeligt samvær inden for hjemmets fire vægge, slutter Leah Ingram.

Leah Ingram er gift og mor til to piger. Hun er forfatter til flere bøger