Bjarnes Hjørne
Hvorfor går vi i kirke?
Jeg hørte engang sognepræst Helge Pahus fortælle om, hvordan han siden sin barndom har været vænnet til at gå i kirke hver søndag også når familien var på ferie i udlandet. Det blev efterhånden sådan, at når det blev søndag, begyndte benene at gå og så måtte kroppen jo følge med, sagde han.
Det er en god vane at gå i kirke. Men er det mere end en vane? Flytter det noget, som det hedder på nudansk?
Jeg er desværre bange for, at mange i den nuværende generation går i kirke for at finde fred og lykke frem for tilgivelse og helliggørelse; vil have opfyldt egne ønsker frem for at opdage, hvordan Kristus er opfyldelsen af den tidlige åbenbaring fra GT; foretrækker underholdning frem for tilbedelse; veltalenhed frem for sandhed, aktiviteter frem for fromhed.
Er det sat på spidsen? Kan du ikke genkende det fra din kirke? Er det kun hos de andre, det finder sted?
Jamen hvorfor møder vi så ikke mere vækkelse omkring os? Kan det tænkes, at vi kirkegængerne er en hindring for vækkelse? Er hyggen og fællesskabet blevet vigtigere end formaningen og udfordringen? Husk evangeliet er det samme i går, i dag, ja til evighed og Jesus sagde inden sin himmelfart: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Det er kirkens opgave til alle tider og altså også i dag.
Er vi blevet mere kirke end missionsbevægelse? Er vi blevet for satte? Eller har vi glemt hvorfor vi er kirke?
Jeg er bange for, vi i alt for høj grad har glemt bønnen og bønnens muligheder. Hvor mange kommer til bedemøde i din kirke? 2, 3 eller 5. En gammel mand i Tylstrup kom hjem fra bedemøde og blev mødt af sin søn, der spurgte til bedemødet og fik svaret: Åh, det var så velsignet. Vi var 4: Gud Far, Gud Søn og Gud Helligånd og så mig! Positivt, men også udtryk for at mange svigter fællesbønnen.
I Ilulissat er vi en menighed på 50. Vi er ofte 15, 20 eller 25 til bedemøde mandag aften. Det sker ikke så sjældent, vi til bedemødet møder mennesker, der aldrig har været i vores kirke før. Vi har flere gange oplevet, at mennesker bliver frelst på et bedemøde. Hvordan er det i din kirke? Kommer der kirkefremmede til bedemøde? Eller skal der være en gospelkoncert i kirken, før du tør invitere nogle af dine ikke-kristne venner til gudstjeneste eller møde i kirken?
I dag findes der alt for mange undskyldninger: Jeg har for travlt til at bede! Hvor mange timer ser du fjernsyn om dagen. Jeg føler mig for åndelig tør til at bede! Så har du netop brug for at bede. Jeg har ikke behov for at bede! Synd for dig. Jeg er for vred til at bede! Så må du tilgive og søge ind i bønnen på ny.
I en bog, jeg læste for nylig hedder det: Et af de mest basale tegn på, at vi kender Gud, er bøn åndelig, vedholdende, bibelsk funderet bøn. Lad os komme sammen i kirken for at bede.
